Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NATURLIG BESKAFFENHED.
29
gufs ud af dalgabet, snor sig i de vildeste vendinger og falder
hist og her ned i en favnedyb gryde, hvor den bliver liggende,
som om den aad en fangst, den havde gjort paa sin vei. Vaadt
græs staar i dusker langs veien, vaade fjeldvægge hænger over
en, og et brunt fjeldvand ligger under og venter paa, at den
reisende skal gjøre et feilsteg og lade sit liv i dets kolde dybder.
Men bag om en reiser sig hver nab, man svinger om; orekjær
og enerbuske kryber op paa bakken, man seiler ned over; de
breder sig krogede og grenede mod himmelbrynet, træder i vagt
og siger: Ind slipper du vel, men ud —? Og alt, en ser om
sig, er i forbund med naturen; den tjærebrune stavekirke, de
låve, graa huse, som klynger sig sammen paa en liden græsgrøn
bakke hist og her, ja selv den lille lurvede fjordhest er i
forstaaelse med noget, som vil tage en til fange og udlevere en til
en fremmed, fiendsk magt. Og med et ser man, hvad det er,
som huser i elv, i hamre, i fjeldvand og hauger: det er her de
bor, disse fjeldets uvætter, de Jotunheimens trolde, som først Thor
førte livskampen mod, som Hellig Olav siden stenbandt med sit
kors, og som alle, folket skulde adle til sine sagn- og sanghelte,
maatte øve sit riddermod paa.
Saaledes gaar det nu indover, til man er kommen op til hine
— — «svale,
merke, kirkestille dale
uden arner, uden sti og navn»,
hvor den sidste knappe mulighed for at bygge menneskehjem
slipper op, og hvor viddernes snetækte stormænd træder sammen
og reiser sit isgjærde om alt videre landnam.»
Fjeldene i Sogn og Fjordene har, naar undtages Jotunfjeldene
og enkelte toppe i Nordfjord, ikke formen af tinder eller alper,
men danner helst store vidder med bølgeformede forhøininger og
indsænkninger, der da gjennemskjæres af fjordenes og
hoveddalenes dybe render og af talrige, helst botnformede sidedale og
af dale.
Selve vidden har den sædvanlige øde høifjeldskarakter. Hvor
der ikke ligger større bræer, giver de graagule lavarter, de mørke
nøgne klipper med blinkende snefonner landskabet farve. Golde
urer ligger ofte paa fjeldsiderne, og brune myrstrækninger er
ikke sjeldne.
Kommer man paa høifj eldet op paa en eller anden isoleret
liggende nut, faar man gjerne en vid udsigt. Man ser hverken
bygd eller fjord, kun øde fjelddale, nøgne vidder, bræer og
fjeld-nuter. Men kommer man hen til kanten af dalrenden, ser man
ofte i fugleperspektiv dalene og fjordene dybt nede som i en
svimlende afgrund.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
