Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NATURLIG BESKAFFENHED.
37
mode,» tilhører Keilhau. «Halvøens vestlige og nordlige
strækninger er,» siger han, «et fortløbende høiland, der begynder i
Kristiansands stift og indtager Bergens og Trondhjems stifter,
Nordlandene og Finmarken, medens landet paa østsiden af denne
vidtstrakte og høitliggende fjeldmark har en almindelig heldning
mod sydøst, der i længere afstand fra fjeldhøiden danner lavland
af betydelig udstrækning. Paa den nordlige og længste del af
halvøen tilfalder fordelen af denne afsænkning Sverige alene, idet
Norge her ophører, hvor skraaningen begynder. I den sydligere
strækning, hvor Norge udvides fra en klippekyst til et dybere
indland, er der derimod ogsaa for vort land bleven plads til at
deltage i afsænkningen, og den sydlige, især den sydligste del
af Akershus stift er mest at anse som lavtliggende fjeldsletter
eller lavland i den betydning, hvori denne betegnelse er
anvendelig paa Norge. Her sænker selve fjeldoverfladen sig ned i det
dybere niveau, saa at det endog i nogle af de fra sjøen fjernere
liggende egne bliver menneskene muligt at fæste bopæl ei alene
under og ved siden af, men ogsaa paa fjeldet. Den brede strækning
mellem dette lavland og fjeldhøiden i nordvest er egentlig kun
den svagt heldende skraaning, hvormed bjergryggen falder af til
sine lavere strøg. Men man erkjender dette forhold mindre let,
fordi skraaningen er fuld af dybt indskaarne, deri eller derpaa
nedløbende dale, saa at overfladen viser sig ligesom bølgeformet eller
rynket, fold ved fold, efter dalens retning. Mod syd, vest og
nordvest, hvor fjeldmassens overflade intetsteds frembyder nogen
betydelig lavlandsstrækning, støder den høie ryg enten
umiddelbart til havet og fremstiller et plateau med næsten lodret væg,
eller den har ogsaa mod denne side et affald, men saa kort, at
dens lavere og beboelige strøg ikke bliver meget mere end en
udvidet bjergfod. Jæderen og egnene ved Trondhjemsfjorden er
de laveste strækninger af nogen betydenhed paa denne kant
af landet.»
Den her givne fremstilling af Norges overflades beskaffenhed
er maaske den, der har formaaet i korteste drag at fremstille de
væsentligste eiendommeligheder ved landets konfiguration. Dog
maa man i denne fremstilling ikke lægge ind mere, end der
virkelig staar. Naar det her saaledes heder, at den nordiske
halvø udgjør én eneste sammenhængende fjeldmasse, saa er dette
visselig ikke at forstaa geologisk, saaledes at Norge kun udgjør
«én eneste sten», en eneste formation.
Dog maa den ovenfor givne fremstilling undergaa nogen
modifikation. Naar det saaledes heder, at mod syd, vest og
nordvest støder den høie ryg umiddelbart til havet og fremstiller
et plateaii med næsten lodret væg, saa er det vistnok nogenlunde
sandt, naar man tænker sig hensat i de inderste arme f. eks.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
