Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
NORDRE BERGENHUS AMT.
fjordene og fjorddalene er der ofte bratte styrtninger, og fjordene
trænger saa dybt ind i landet, at afstanden fra fjorden til de
høieste tinder i egnen ofte ikke er særdeles mange kilometer.
De største fjorde i amtet er Sognefjorden, Dalsfjorden,
Førde-fjorden og Nordfjord. Amtets beboede dele er væsentlig
bredderne omkring disse fjorde og øerne ved fjordenes mundinger og
desuden fjorddale og sidedale, der gaar op fra fjordene. Forøvrigt
bestaar amtet for en væsentlig del af ubeboede fjeldstrækninger
mellem fjordene og fjorddalene, og i høiderne er ofte landet
dækket af større og mindre bræer, der sender sine isstrømme
ned i dalene.
Sognefjorden, som senere udførlig skal omtales, er Norges
længste af fastland paa hegge sider begrændsede fjord, ca. 180
km. lang fra Sygnefest til dens inderste bund i Lyster.
Hovedretning er fra vest mod øst; den har store sidefjorde til begge
sider, saaledes mod syd Brekkefjorden, Arnefjorden og den 29 km.
lange Aurlandsfjord med dens sidefjord Nereimsfjorden; mod nord
gaar Vadeimsfjorden, den 26 km. lange Fjærlandsfjord,
Sogndals-fjorden, den 40 km. lange Lysterfjord, der vel rigtigst regnes
som hovedfjord, da den gaar længst ind. Den 8 km. lange
Lærdalsfjord og den 16 km. lange Aardalsfjord blir da sidefjorde.
Sognefjordens bredde er temmelig jevn paa lange strækninger,
dog bredere i den ydre del; omkring fjorden er høie, steile
fjelde, ofte med en kun smal bergfod skikket til bebyggelse, og
undertiden gaar fjeldene steilt ned i havet, saa der ikke er
plads til bebygning. Dens sidefjorde gaar dybt ind mod
Jostedalsbreen og mod Jotunfjeldene. Fjordens dyb er, som senere
omtalt, meget stort, tildels over 600 favne. Den vestligste del
af Sognefjorden kaldes Sognesjøen, og paa den nordvestlige side
af denne ligger Sulenøerne, en af klumpede konglomeratfjeld
bestaaende øgruppe, paa hvilken Dombetind naar 565 meter.
Dette nøgne, uformelige konglomeratland i Sulenøerne besøgte
den tyske geolog Naumann i 1821 i haab om at finde de
forsteninger, som Erich Pontoppidan feilagtigen havde tegnet i sin
«Norges naturlige Historie», som senere nærmere omtalt.
Om Sulenøerne skriver Naumann: «Fører noget sted sit navn
med rette, saa er det sikkert Stensund, thi en saa eventyrlig
klippelabyrinth har jeg ikke seet andetsteds i Norge. Sundet,
som skiller Sulen fra Stensund, er et sted tæt ved skydsskiftet
knapt 16 alen bredt, og alligevel naar Pollefjeldet 1600 fod
høit eller mere lige i nærheden. Dertil kommer den besynderlige
form af disse yderst faste fjelde og den fuldstændige mangel
paa vegetation, saa at man i ordets egentlige forstand ikke ser
andet end fjeld og vand; klumpede, afrundede stenmasser hæver
sig over havet ved siden af hverandre og ligger snart søilefor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
