Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NATURLIG BESKAFFENHED.
41
mede, snart trappeformede ovenover hverandre. Lodrette vægge
er her regel, mest med glatte afslebne overflader, hvorved stenens
sammensætning kommer til at se ud som mosaik; dette er et
bevis for den store masses fasthed i den grund, som forbinder
rullestenene, da det var lettere for de ødelæggende kræfter halvt
at afslibe de ofte kubikfod store rullestene af kvarts og granit
end at udvaske cementet imellem dem.
Paa disse vægge, hvis uforgjængelige masse trodser al
forvitring, kan ingen vegetation trives, og kun der, hvor klipperne
og deres afsatser er mindre steile, kunde det triste storgræs og tør
lyng friste sin kummerlige tilværelse. Derfor er fjeldene omkring
Bergen et sandt paradis i modsætning til disse ubeskrivelig øde
øer. Kun havet viser sig ogsaa her som livets uudtømmelige
kilde; thi under vandets overflade er der den frodigste vegetation,
baade af fucus saccharinus og palm atm, hvis kraftige stængler med
svært løv formelig danner submarine kratskoge, af hvilke funiculina,
ofte med tæt vækst, rager op med sine lodrette traade; men i
fjæretiden hænger langs hele den uoverskuelige skjærgaard til 3
til 4 fods høide i vind og vand en olivenfarvet krands af
am-fibisk tang, i særdeleshed furus serratus og vesiculosus, derunder og
derover myriader af balaner som et hvidt skjærf paa klipperne
og mytilus edulis sammenvokset til tykke blaasorte puder, og
deriblandt nu og da en patella som eneboer.
Ligesom havet staar i paafaldende modsætning til landet,
saaledes staar ogsaa det røde teglstenstag, der lyser paa lang
afstand, godt imod de blege holmer og skjær. Man venter ikke
at se menneskeboliger bag de nøgne stenmasser, hvor kun maaser
og efugle bygger reder; man ser intet spor af træer eller buske,
man resignerer paa alt her, hvor den uorganiske natur er saa
steil og den organiske saa afmægtig; da dreier baaden om en
klippe, og neppe ti skridt foran os ligger som et under midt i
den øde strækning huse ved klipperne og ved dem menneskelig
virksomhed. Men der er endnu ikke noget træ eller nogen busk,
kun lidt græs omkring bygningerne. Det er Stensund skydsskifte.»
Om Sulenøerne skriver Axel Blytt:
«Dette konglomerat forvitrer kun med stor vanskelighed, og
derfor er Sulenøernes vegetation endnu kummerligere end ellers
paa vor nøgne vestkyst. Intet træ, ingen busk, ja neppe
saameget som en liden urt eller det spæde lavs tynde skorpe dækker
det rødlig-lysegraa knudrede konglomeratfjeld, og i nogen frastand
ser det næsten ud, som om flora var totalt banlyst fra disse
strande. Men stiger man iland, opdager man skjulte rifter og
indsænkninger mellem klipperne; i disse, hvor der bydes lidt ly
mod de heftige storme, og hvor de hyppige regnskyld ikke har
saa let for at vaske og skylle væk, har den organiske natur for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
