Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
NORDRE BERGENHUS AMT.
Beitelen eller det høie nes mellem Nereimsfjord og
Aurlandsfjordens indre del bliver fjordene trangere og vildere.
Af Nereimsdalen, der gaar op fra Nereimsfjorden, ligger kun
den nederste del i Nordre Bergenhus amt. Steile og høie fjelde
begrændser denne trange dal, der paa begge sider har svære urer
og skred af labradorsten, hvis hvide farve giver fjeldene og
skredene den lyse farve, saa man kunde paa sine steder tro, at det
var kridtfjeld.
Om Nereimsdalen heder det hos Welhaven:
«I Nærødalen er veien trang
og skummel og vild at vandre.
Med trudsel over den dybe vang
staa fjeldene mod hverandre;
i dybet ved elven er natten lang.»
Ved Nereimsfjordens bredder er etsted, som af bønderne kaldes
Solløisa, fordi solens straaler her ikke engang ved
midtsommer-tid formaar at trænge ned i dybet. De graahvide klippevægge
stiger paa begge sider af Nereimsfjorden op til 1400—1500 meter;
som oftest paa grund af sin steilhed aldeles vegetationsløse. Fra
høifjeldenes evige sne udspringer talrige bække og smaaelve og
falder udover disse styrtninger dannende fosse, enkelte med meget
høie fald. Nogle af dem bliver under faldet opløste til skum og
hænger ud over klippevæggene som et gjennemsigtigt slør, der
af vinden føres snart til den ene, snart til den anden side.
Sne-og stenskred hører her paa visse aarstider, især under snesmeltningen,
til dagens orden, og i Nereimsdalen hænder det da undertiden, at
skred fra begge sider mødes i dalbunden. Ved sneskredene
opdynges undertiden sneen i saadanne masser i dalen og ved
fjordbredderne, at sommervarmen, hvor sterk den end kan være, dog
ikke formaar at smelte dem, og saavel ved Nereimsfjorden som i
Fjærland og andetsteds i Indre Sogn ser man derfor til ikke liden
overraskelse selv i august og september snefonner, hvis fod
bogstavelig talt beskylles af fjordens bølger. Om fjeldskredenes
hyppighed vidner ikke alene vilde urer af kjæmpemæssige blokke,
som man saa tidt ser i Indre Sogn og især i Aurland, men ogsaa
de spor, skredene efterlader sig paa fjeldsiderne, hvorover de
styrter ned. Disse «skredløb» sees som lysere striber næsten
overalt paa Indre Sogns steile fjeldsider.
Paa Aurlandsfjordens sider indenfor Beitelen ligger bebygning
paa sine steder høit oppe paa fjordsiden og paa steder, som
tilsyneladende er utilgjængelige. Selve Aurlandsfjorden har her
høie steile sider som Nereimsfjorden, men den er bredere.
I Aurlandsfjorden munder 3 større dale, Undredal paa
vestsiden, Flaamsdalen i bunden og selve Aurlandsdalen ved
Aurlands-vangen paa østsiden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
