Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NATURLIG BESKAFFENHED. 43
en dal eller i bunden af de senere omtalte mindre fjorde er der
dyrket mark med vakre omgivelser paa sine steder, men
skraa-ningen mod fjorden er bråt, dog med en bergfod paa mange
steder. Fjeldene vokser i høide baade langs fjorden og paa
grændsen mod Søndre Bergenhus amt, hvor Svafjeld i Brekke naar
866 meter og Gjeitnakken i Kirkebø 1001 meter og Uunder db,
ligeledes i Kirkebø, 1277 meter.
I den vestlige del af Vik herred er Finnefjord og Arnefjord
trange med høie sider. I den bugt, som gaar ind til Viksøren,
aabner sig derimod et vidt og vakkert dalføre med terrasser,
dyrket mark og elve. Ikke mindre end tre kirker ligger her,
hvoraf to mærkelige, nemlig den restaurerede Hove kirke og
Hoprekstad stavkirke. Fra Vik sees tversover Sognefjorden
Vetle-fjordbræen, der kommer ned ved Jostefonn.
Fjeldene tiltager fremdeles i høide i østlig retning, og paa
grændsen mellem Vik og Leikanger naar de op i høider paa
1500 til 1600 meter og bliver dækkede med bræer. Saaledes
ligger her paa grændsen mellem Vik og Leikanger den betydelige
bræ Fresvikbræen, 1569 meter, og Rambæren, 1600 meter.
Nordenfor Vik stikker ud i Sognefjorden Vangsnes, hvis nordlige del
er dyrket og godt bebygget.
Fra Feios fører et trangt dalføre op mod Fresvikbræen og længere
mod sydøst fører Fresvikdalen og dens sidedale op mod samme bræ.
Omkring Fresvikdalen dannes baggrunden mod syd af
Fres-vikbræ. Paa begge sider af dalen reiser sig høie, meget steile
fjelde, som Nonhaugen, Enggjafjell med Jøgraholi, hvortil knytter
sig sagn. Mest eiendommelig er kanske Hiddakyrkja, en
kegle-formig spids, som fra et sted i dalen tegner sig mod himlen med
bræen som baggrund.
I Leikanger paa grændsen mod Aurland naar fjeldene op til
1600 meter, som Tverbotnnut, 1622 meter.
Østlig for Fresvik gaar Aurlandsfjorden ind, og sidefjord til
denne er Nærø- eller Nereimsfjorden; fra bunden af Aurlandsfjorden
fører Flaamsdalen mod syd op i fjeldet til Ulvik og fra bunden
af Nereimsfjord fører Nærø- eller Nereimsdalen over til
Vossestranden og Voss.
Høie og mægtige fjeld omgiver disse fjorde og fjorddale, der
hører til de mærkeligste egne i Sogn.
Fjeldene omkring Nereimsfjord og Aurlandsfjord naar op til
1750 meter, saaledes Steganaase mellem begge fjorde 1756 meter.
Fjordene og fjorddalene her er overmaade trange med høie
og bratte sider. Den ydre del af Aurlandsfjorden er noget
bredere, men har dog bratte bredder, hvorfra der til sine tider kan
falde ud store klippestykker eller fjeldsider, der sætter fjorden i
bevægelse, saa det kan mærkes helt ud til Leikanger. Indenfor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
