Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
NORDRE BERGENHUS AMT.
Paa vestsiden kommer ned nogle dale, Jordalen og Mundalen,
der ender botnformet op mod Jostefonn.
Fra bunden gaar op Bøjadalen og Supphelledalen, begge med
bekjendte bræer fra Jostedalsbræen, hvilke senere er omtalte.
Intet steds i det sydlige Norge naar bræerne saa langt ned
mod fjordbunden som her.
Ved Sognefjorden, østlig for Fjærlandsfjordens munding,
kommer ned nær grændsen mellem Balestrand og Leikanger
Kvinnefos med høit fald, men vasdraget er ubetydeligt.
Den bebyggede del langs Sognefjordens nordside i
Leikanger kaldes Systrand og ligger lunt til, beskyttet af fjeldene mod
nord; denne strand er særlig skikket for frugtavl.
I Leikanger kommer ned to mindre dale, Grindedalen vestligst
og saa Henjumdalen.
Østlig for Leikanger gaar ind Sogndals f jorden eller Norefjorden
i nordøstlig retning. Ved indløbet ligger gaarden Slinde paa
nordsiden og Fimreite i nogen høide over havet paa sydsiden.
Straks indenfor Fimreite nær Hagastranden holdtes i 1184 det
store sjøslag mellem kong Sverre og Magnus Erlingsson, der fandt
døden i dette slag.
Sogndalsfjorden har en sidefjord, Eidsfjord, og kjørevei gaar
her over til Kaupanger ved Amlebugten. Inderst i Sogndalsfjorden
ligger paa vestsiden Stedje, bekjendt frugtgaard, og lidt længere
ind strandstedet Sogndals fjæren. Her munder ud Sogndal med
terrasser omkring Sogndalselven, hvilken kommer fra bræerne i
Sogndal og gjennemstrømmer Sogndalsvatn 471 m. o. h.
Indenfor Sogndalsfjorden gaar ind Barnesfjord, og her kommer
ned Aarøelven fra Hafslovatn, hvilken elv danner flere fosser, som
Helvedesfossen og Futespranget. Bråt kjørevei fører op til Hafslo
over Gildreskreia.
Det betydelige Hafslovatn (140 m. o. h.), omkring hvilket
Hafslo hovedbygd ligger, staar ved et kort elvestykke, Soget, i
forbindelse med Veitestrandsvatn, 195 meter. Dette sidste vand
har vilde omgivelser og fra dets bund fører dale op mod bræer,
saaledes som under afsnittet om Jostedalsbræen omtalt.
Den fjeldstrækning, som begrændses af Fjærlandsfjorden i
vest, Sognefjorden og Sogndalsfjorden i syd og Barnesfjorden
med Hafslovatn og Veitestrandsvatn i øst, og som mod nord
støder op til Jostedalsbræen, er et af botner og sækkedale
mangfoldig gjennemskaaret høit land, hvor mange større og mindre
bræer, der senere er omtalte, ligger i høiderne og i botnerne.
De største bræer er Svardalsbræ, Eldalsbræ, Steindalsbræ, Bokkebræ,
Frudalsbræ og Gunvordsbræ.
Mellem Sogndalsbræ og Eidsfjord i nord og Sognefjorden i
syd stikker mod vest en halvø, paa hvilken vestlig Fimreiteaas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
