Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NATURLIG BESKAFFENHED.
49
naar 784 meter, og længere øst Storehaug 1202 meter. Østlig følger
en forsænkning, hvor veien gaar fra Eidsfjord til Kaupanger.
Langs Sognefjorden har denne halvø bråt affald indtil
Amle-bugten, som gaar ind til Amle og Kaupanger. Her laa i
middelalderen en by, som neppe har været stor, siden den kaldtes
Lusakaupangr; den blev brændt af Sverres folk.
Omkring Amlebugten findes temmelig betydelig furuskog.
Indenfor Amlebugten fortsætter Sognefjorden et stykke
østover, hvorpaa Lysterfjorden gaar nordlig, som før omtalt, gjennem
den strækning som kaldes Lyster ålmenning. Her naar paa
grændsen mod Hafslo Haugmælen 1161 meter. Fjorden gjør en
bugt ind til Solvorn, hvor en chaussé kommer ned fra Hafslovatn.
Nordlig for Solvorn naar paa fjordens vestside Molden 1111
meter-Længere inde gaar Gaupnefjorden mod nordvest til Marifjæren og
videre til Jostedalselvens munding.
Ved Marifjæren kommer ned kjørevei fra Hafslovatn, og
denne vei fortsætter til fjordens bund og videre op igjennem
Jostedalen. Denne dal, hvis nedre del ligger i Lyster herred,,
gjennemstrømmes af Jostedalselven eller Jostedøla, der falder i
Gaupnefjorden ved Bonnet. Igjennem denne lange dal gaar der
kjørevei op til den øverste gaard Faaberg, som ligger 45 km. fra
Gaupnefjorden. Jostedalen er bekjendt for de mange isbræer,
som gaar ned i sidedalene, hvilke bræer er nærmere omtalt under
beskrivelsen af Jostedalsbræen.
Den fjeldstrækning, som ligger mellem Veitestrandsvatn og
Jostedalens nedre del, og som mod nord gaar over i
Jostedalsbræen har en høideryg med bræer; Asbjørnnaase, øst for
Veite-strandsvatns midtre del, naar 1606 meter; længere mod nord
ligger Hestebræen, hvor Saata naar op til 1597 meter.
Indenfor Gaupnefjorden følger langs Lysterfjorden en
frugtbar strand med et udmærket klima og med mange frugthaver.
I Lyster eller Dale kommer her ned en dal kaldet Dalsdalen.
Ifra Lysterfjordens bund gaar, som før omtalt, op de to
betydelige dalfører Fortundalen og Mørkrisdalen.
Imellem Jostedalen i vest og Mørkrisdalen i øst er høifjeldet
dækket af store bræer; paa grændsen mod Kristians amt mellem
Mørkrisdalens sidedale ligger Tverbotnbræ og Greinbræ, hvor
Bive-naaskulen, 1886 meter, er høieste punkt. Længere syd ligger den
store Spørtegbræ og flere større og mindre fonner og bræer, der
senere er omtalte.
Søndfjord ligger paa Jostedalens halvø, og derhos hører til
Søndfjord en hel del tildels større øer. Søndfjord har ikke
saaledes som nabodistrikterne Sogn og Nordfjord én stor hovedfjord med
sidefjorde, der gaar tvert igjennem det hele landskab; men der
er flere temmelig betydelige fjorde med tilhørende fjorddale, som
4 — Nordre Bergenlms amt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
