Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NATURLIG BESKAFFENHED.
53
Vestenfor Brandsø igjen ligger talrige øer, flere meget
bekjendte i ældre tid, da de større sildefiskerier slog til her. De
største øer her er Reksten, Skorpen, 395 meter høi, Kinn og
Batalden. Kinn er kjendelig paa lang afstand, idet dens øverste
del er kløvet; dens høieste del kaldes derfor Kinnekloven. Batalden
bestaar af sandsten og konglomerat.
En mand fra Batalden, Kolbeinn Porljotsson or Bataldri,
omtales i sagaen; han druknede, da han med Sigurd Slembedegn
seilede fra Danmark.
Halvøen mellem Norddals f jord og Nordgulen i Bremanger bestaar
af sandsten og konglomerat og er i det hele nøgent, kun med
tynd birkeskog hist og her. Mod øst gaar denne landstrækning
over i Aalfotebræen, der senere særskilt skal omtales. Fjelde paa
den her omhandlede halvø er vestlig Botnenipa 656 meter, videre
Gulesletterne 709 meter, Myklebustfjeld 784 meter, Børa 1192 meter.
Vestlig for denne halvø ligger den store ø Hovden.
Omkring og udenfor Nordfjords munding ligger der flere meget
store øer, dels hørende til Bremanger i Søndfjord, dels til Daviken
og Selje i Nordfjord. Den vestligste af disse større øer er Frøien,
ud mod det aabne hav, tættest bebygget paa den sydøstre side.
Nordøstlig følger amtets største ø Bremangerland, der skilles
fra fastlandet ved Frøisjøen og fra Rugsundø ved Skatestrømmen
og fra Husevaagø af Faafjord. Selv er Bremangerland gjennemsat
af dybe fjorde eller poller, saaledes gaar Bremanger pollen ind fra
vest, og østlig gaar ind med et trangt indløb Berlepollen. Vestlig
ender Bremangerland mod havet i en steil væg kaldet
Older-væggen; nordligst paa øen ligger Lissesaat, 376 meter, og sydligst
Rydlandshorn, 370 meter. Mest bekjendt er dog Hornelen i
Daviken, det steile fjeld, hvormed Bremangerland ender mod øst,
896 meter høit. Det er nedenfor nærmere omtalt.
Berle paa Bremangerland omtales i den ældre historie, idet
der boede paa Harald Haarfagres tid Kaare paa Berdla, der
sluttede sig til Harald Haarfagre.
Hornelen benævnes hele den høiereliggende fjeldstrækning øst
for Berle. Hornelens østside ligger midt i leden, som her ifra
Frøisjøen først har retning mod østnordøst og saa faar nordlig
retning og saa atter retning mod vestnordvest gjennem
Skatestrømmen.
Hornelen er mærkelig ved sin form, og da den ligger paa
den almindelige færdselsvei, er det et fra gammel tid meget
bekjendt fjeld. Det er bygget af konglomerat og sandsten.
Hornelen er omtalt allerede i Olav Trygvessøns saga, hvor
det heder om Olav, at han gik op i Smalsarhorn og fæstede sit
skjold øverst i fjeldet, og videre, at han hjalp sin hirdmand,
som før var kløvet op i fjeldet, saa at han hverken kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
