- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIV. Nordre Bergenshus Amt. Første del (1901) /
54

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

54

NORDRE BERGENHUS AMT.

komme op eller ned. Kongen gik hen til ham og bar ham
under sin arm ned der, hvor der var jevnt.

Det er Hornelens østlige væg, som er overhændig bråt, og
hvis Olav Trygvessøn har udført en bedrift, som det er værd at
nævne, saa maa det være denne væg, der sigtes til i sagaen;
thi fra andre kanter er det ikke vanskeligt at komme op paa
Hornelen, og ei er der heller noget andet fjeld i nærheden, som
det er vanskeligt at komme op paa.

Hornelens gamle navn er Smalsarhorn.

Smalsarhorn er dannet af Smalsar, genitiv af Smøls, som
antages at være det oprindelige navn paa øen Bremangerland,
medens Berlepollen paa Bremangerland antages at være det gamle
Bremanger.

Smalsarhornet betyder saaledes hornet paa Smøls.

Op denne østvæg har virkelig i 1897 K. Bing, ledsaget
af Anders Jeremiassen Honskaar, gaaet; saa ugjørligt er det ikke for to
mand at komme op. At Olav Trygvessøn har gaaet op der, tør
vel ikke mod sagaens udtrykkelige vidnesbyrd benegtes; men at
en mand alene har gaaet op paa Hornelens østside, synes lidet
rimeligt.

Sagnet beretter, at Hornelen først blev dannet, engang da
Hellig Olav kom seilende sydover. Den nuværende Marøen hang
dengang sammen med Bremangerøen, og da kongen fandt, det
var for stor omvei at seile udenom øen, befalede han fjeldmassen
at spalte sig, hvilket skede.

Dette sagn stemmer daarlig med, at Olav Trygvessøn, der
var ældre end Hellig Olav har gaaet op hin væg. Ellers er
Hornelen tidlig omtalt i litteraturen.

Jens Lauritzsøn Wolff skriver i Norrigia illustrata 1651 :

Hornelen.

«Sidst udi Bergenhuus Stift hos den Havn Horn staar der
en meget forfærdelig høy Klippe, Horninde kaldet, som en spitz
Spiir op i Væyrit, som ingen kand komme op paa eller vide
Høyden paa, og det sjunis, at Skyerne bryde derpaa, og som
ingen kand vide samme Klippes Høyde, saa er og Vandet hos
Klippen urandsagelige dybt; og her hos denne Klippe endis
Bergen Stift.»

Hornelen er besunget af Peter Harboe Frimann i digtet
«Hornelen», der ansees for hans bedste digt. Deri heder det
blandt andet:

Sig, hvo dit bryst saa glat og steilt har jevnet,
at ravnen selv ei rifter fandt deri,
som klynkende saa tidt dig Høi forbi
og ingen pynt til hvilested fandt levnet?

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/14-1/0070.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free