Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56 NORDRE BERGENHUS AMT.
•
flere dybe og brede sprækker parallelt med fjeldvæggen, den ene
sprække indenfor den anden. De bliver bredere for hvert aar.
En sprække, som en gut havde kunnet skræve over, maa nu,
25 aar senere, tages i sprang for at komme over. Sandsynligvis
kommer her engang til at gaa store ras.
Der er noget storladent uhyggeligt ved Hornelen. Undertiden
raser der sten ud af fjeldet og ned paa sjøen. Under en
ud-rasning, som fandt sted sommeren 1865, løsnede øverst i hornet
vældige fjeldmasser, og med brag styrtede de ud; sjøen stod i
kog, og svovllugt og stenstøv mærkedes af folk en fjerdingsvei
borte.
Fra dette skred skriver sig den vældige ur, som ligger straks
syd for Juratin d og skiller sig fra de øvrige, tidligere udrasninger
ved sit lyse udseende.
Hornelens østside er som nævnt i 1897 besteget af K. Bing
og Anders Jeremiassen Honskaar. Den nedre halvdel er mindre
steil, og her veksler ur med græsmark; dog findes ogsaa her
adskillige hamre. Den øvre halvdel derimod stiger overordentlig
bråt tilveirs. Gjennemsnitlig har den nedre del en
hehlnings-vinkel paa ca. 40°, den øvre del 70°. Grændsen mellem det
øvre og nedre parti gaar nogenlunde horizontalt halvveis oppe i
fjeldet lige bort til selve nordøsthjørnet og kaldes Hengjeskaaren.
Op til Hengjeskaaren havde folk gaaet, men her begynder store
vanskeligheder. Herfra og helt op faar fjeldet en anden karakter;
nedenfor Hengjeskaaren er fjeldsiden paa de fleste steder jevnt
skraa og muldrig, ovenfor nøgen og bråt, undertiden lodret og
paa sine steder udover ludende.
Paa de fleste steder var der under klatringen fodfæste eller
haandtag at faa, og paa den øverste strækning er der en bråt
skaare. Det vanskeligste sted er her i en strupe, hvor kolossale
stene har lagt sig i skaaren og danner taget i en hule, som er
5—6 favne høi, medens hellen er 9—10 favne tyk.
At komme op disse 15 favne er et kunststykke."
Opstigningen tog 4 timer, deraf 1 time til disse 15 favne eller 90 fod.
Større øer ved mundingen af Nordfjord er Rugsundø, skilt
fra fastlandet ved Rugsund og fra Bremangerland ved
Skatestrømmen, videre Husevaagø, 326 meter høi, mellem Faafjord og
Vaagsfjord. Nordenfor denne følger den store ø Vaagsø, der er
skilt fra fastlandet ved Ulvesund. Ulfasund omtales ofte i sagaerne;
her laa Erik Blodøkses sønner i 7 døgn; til Ulvesund seilede
Olav den hellige paa sin første færd til Norge fra Selje, og i
Signat skalds Bersøglisvisur nævnes Ulvesund som dét sted, hvor
Magnus den gode havde lovet bønderne bedre vilkaar end dem,
han gav dem.
Vaagsø falder nordvestlig steilt af i Mehuken, 442 meter;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
