Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NATURLIG BESKAFFENHED.
55
Med hvasse klor den hugger i dit bryst,
— de fæste ei — —; og vred den flyr tilbage
lavt til den fod, hvor ynglen og dens mage
gjenkalde den med hæs, uafbrudt røst.
Ogsaa broderen, Claus Frimann, har sunget til Hornelens pris.
Om Hornelen skriver Welhaven: «Paa øen Bremanger, der
ligger ved Nordfjords munding, omtrent 3 mile søndenfor Stad,
stiger dette fjeld til en betydelig høide lige op fra vandspeilet; langt
ude paa havet er det et kjendeligt sjømærke, og ved solnedgang
skygger det vide over sundet og bygden. Oppe paa fjeldet
fremhæver sig fra den øvrige klippemasse det vældige Smalsarhorn,
som sagnet giver forskjellige udtydninger. Hornelens væg er
glat og mørk, og dens øverste kam er udskaaren næsten som en
kreneleret murtinde. Sagnet fortæller, at Olav Trygvessøn har
besteget dette fjeld. Og det forekommer i en af kjæmpeviserne
om Hellig Olav, hvor det kaldes Hornelummer. Da kongen
engang her sprængte sig et sund paa sin hurtige seilads, kom
troldet ud af fjeldet og raabte:
Sig, du mand med dit hvide skjæg,
hvi seiler du saa min klippevæg?
men Olav svarede :
Ståt, trold, nu evig der i sten,
saa gjør du ei nogen mand mer men.»
Hornelen eller fjeldstrækningen øst for Berlepollen har en
temmelig regelret, firkantet form, bråt paa alle sider, med taarn
eller tinder, saaledes et taarn i hvert af de fire hjørner; forøvrigt
er overfladen forholdsvis jevn. Hornelen kaldes imidlertid først
og fremst taarnet (896 m. o. h.) i borgens nordøstre hjørne med
særlig steile sider.
Juratind kaldes en hvas tind i Hornelens nordøstre hjørne,
ret under hornets bratteste styrtning; den naar ca. 450 meter
over havet og er aldrig besteget.
Fjeldvæggens syd- og nordende har fremspringende taarne,
i syd Jutultind, tildels skilt fra fjeldvæggen ved en vældig kløft,
Jutulskaaren; i nord vistnok det i sagaen nævnte Smalsarhorn og
paa pynten nedenfor hornet som nævnt Juratind. I selveste
nordøsthjørnet, hvor Hornelens øst- og nordside støder sammen
— ret op af Juratind altsaa — sees en omtrent lodret styrtning
paa kanske 100 favne eller mer.
Store udrasninger har i senere aar fundet sted i denne
styrtning.
Inde paa fladen øverst paa Hornelen har fjeldmassen slaaet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
