Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NATURLIG BESKAFFENHED.
63
Horuilgeriie med omgivelser. Horungerne hører efter sin
geologiske bygning til Jotunfjeldene; de bestaar af den gabbro, som
her danner tinder eller alper.
Jotunfjeldenes geografiske begrændsninger i videste forstand
er nærmest Ottas dalføre i nord, Tessevatn, Sjodalen og
Valdres-flyen i øst, Bygdin, Tyin og Aardalsvatn i syd og i vest
Lysterfjord, Fortundalen og Lunderdalen. Med disse grændser vil
Jotunfjeldene udgjøre ca. 2500 km.2; af denne strækning udgjør
det af gab bro bestaaende land omtrent 1600 km.2 og kun dette
er vel de egentlige Jotunfjelde.
Det viser sig nemlig, at der, hvor Jotunfjeldenes sten
eller gabbro optræder, der reiser landet sig straks i vilde tinder,
og det er disse, som Keilhau har kaldt Jotunfjeldene. Da
nu grændsen mellem bergarterne ikke falder sammen med dalene,
saa bliver den ovenfor nævnte geografiske grændse noget videre
end den geologiske. Jotunfjeldene er en geologisk meget skarpt
begrændset gruppe af fjelde. De bergarter, som ikke danner
tinder, optræder i lavere niveauer rundt omkring gabbroen med
sine mærkværdige former.
Den største del af Jotunfjeldene ligger i Gudbrandsdalen og
Valdres i Kristians amt; her i dette amt vedkommer os kun den
del, som ligger i Sogn, eller Horungerne med omgivelser.
Den strækning af Jotunfjeldene, som ligger i Nordre
Bergenhus amt, udgjør omtrent 395 km.2, naar man til Jotunfjeldene
kun regner den del, som bestaar af gabbro med de snemasser
og bræer, som ligger paa dette gabbroland.
Iblandt disse gabbrotinder er det saa først og fremst
Horungerne med Skagastølstinderne, som er berømte, skjønt mange andre
høie tinder, ofte med bræer, ligger i den del af Jotunfjeldene,
som hører til dette amt.
Den heromhandlede strækning af Jotunfjeldene ligger i Lyster
og Aardals herreder.
Udbredelsen i det store af Jotunstenen eller gabbroen er let
at erkjende alene paa tindernes former, som netop ovenfor berørt.
Lidt historik og tindebestigninger. Det heder med en vis
ret, at Keilhau og Boeck har opdaget Jotunfjeldene. Vistnok
var denne egn fra gammel tid kjendt af jægere, fiskere og
fæ-karer, som hørte hjemme i de omliggende bygder, men blandt
geograferne og den store almenhed var kjendskabet til disse stolte
alper, hvor landets høieste fjelde ligger, liden eller ringe.
At dog veiene her fra Lyster til Aardal og fra Aardal over
til Valdres og følgelig ogsaa fjeldet, som sees fra veiene, har
været kjendt fra middelalderen af, er sikkert nok. Det heder
nemlig i Sverres saga, kap. 178, at baglerne samlede sig i Lyster
(Lustr) og tog derfra veien over fjeldet og ned i Aardal. Jon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
