Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
NORDRE BERGENHUS AMT.
Staal fik da høre, hvor de var, og for ind efter dem. Baglerne
var da komne ovenfor vandet (vistnok Aardalsvatn), og morgenen
efter drog de over fjeldet op til Valdres og derfra til Oplandene.
J. Heftye mener, at disse baglere har gaaet söndenfor
Soløi-og Austabottinderne.
Denne beretning i forbindelse med, hvad der er sikkert nok,
at veien over Sognefjeld har været befaret fra gammel tid, og
at der har ligget sætre op imod eller imellem Jotunfjeldene, er
tilstrækkeligt vidnesbyrd om, at Jotunfjeldene og Horungerne har
været kjendte af befolkningen fra urgammel tid.
Her kan det erindres, at der er gjort arkæologiske fund, om
ikke i Nordre Bergenhus amt, saa i Kristians amt saa høit op
som ved Heimdalsvatn og nær Sjodalsvatn. Saaledes er der efter
Nicolaysen («Norske Fornlevninger», pag. 95) kort før 1785 ved
Heimdalsvatn fundet jernpile, brynestene og et tveegget sverd,
om hvilket fund O. Rygh bemærker, at det ser nærmest ud til
at være et gravfund; videre er et enegget sverd af jern fra yngre
jernalder fundet langt ind paa høifjeldet i Gudbrandsdalen i en
sandhaug ved bredden af elven Hosken mellem Hosketjern og
Øvre Sjodalsvatn (Aarsberetning, «Norske fortidsmindesmærker»
1876, pag. 77). Det sidste fund viser, at der allerede i den
yngre jernalder har været folk nær Bessesæteren, thi stedet ligger
ligeoverfor Bessesæter, 1 til 2 km. fra sæteren.
I aarenes løb har mange, ogsaa lærde folk reist over
Sognefjeld, og andre videnskabsmænd har været i Jotunfjeldene før
Boeck og Keilhau.
Det er imidlertid disses fortjeneste, at de ved sin færd, og
særlig Keilhau ved sin beskrivelse, har gjort denne egn til den
store almenheds eiendom.
Det tør derfor vistnok fremdeles siges med rette, at disse
mærkelige alper er opdagede af Boeck og Keilhau.
En værdifuld oversigt over de ældre skrifters omtale af
Jotunfjeldene er samlet af P. A. Øyen.
Heimdallz fiskevand omtales i et brev af 1478 («Budstikken»
1821, pag. 682), og dette brev har efter paategning været
fremlagt i retten paa aastedet i en holme i Heimdals fiskevand i
1714 («Budstikken» 1821, pag. 683).
Allerede Peder Claussen angiver, at «vesten for
Guldbrands-dalen ligge forferdelige høye field oc klipper» (Norriges Beskrivelse
1632, pag. 39).
Skjønt det i denne forbindelse maaske ikke er paa sin plads,
kan det dog her anføres, at Ludvig Holberg har reist over
Sognefjeld; man vil endog vide, at han overnattede paa en gaard,
som ligger ovenfor Fortungalderne ligeover for gaarden Berge
paa veien fra Turtegrø til Fortun. Det heder nemlig, at veien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
