Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
NORDRE BERGENHUS AMT.
som her kaldes Horungerne med omgivelser; TJtttadalen og
Hjelledalen indtil Tyin er grændsen mod syd, Fortundalen og
Grandfast-dalen i nordvest; mod nordøst fortsætter alper i Jotunfjeldene
paa den anden side af grændsen i Kristians amt.
Man kan komme op til Horunggruppen fra Aardal eller
Lyster. Desuden over Dølefjeld fra Lom og over Mjølkedalen fra
Bygdin og Tyin.
For at faa en oversigt over de vigtigste tinder i denne del
af Jotunfjeldene turde det være hensigtsmæssigt at regne dem
op efter de rygge mellem dalførene, paa hvilke tinderne hæver sig.
Fra Aardalsvatn gaar TJtttadalen i nordøstlig retning, idet den
danner fortsættelsen af Aardalen, der har givet Aardalens herred
navn. Dalen er i den øvre del trang og har mange fosser, og
den er særlig bekjendt for det trange Vettisgjel, som andetsteds
er omtalt. Ovenfor gjelet gaar dalen mellem Friken og
Midt-Maradalstind over Aardals grændser, men den er inden dette sidste
herred en ufarbar kløft. Den fortsætter i Lyster herred forbi
Vormeli og Skogadalsbøens turisthytte til sæteren Lusaliaugadn, hvor
den deler sig i Vetle-Uttladalen, der gaar mod nord til Loms grændse,
og Store Uttladalen, som gaar nordøstlig og atter deler sig i
Grav-dalen, der fortsætter nordøst over til Høgvaglen paa Loms grændse,
og Raudalen, der bøier mod sydøst op imellem Raudalstinderne og
Mjølkedalstind imod Loms grændse.
Uttladalen har paa sin vei opover mod nordøst mange
side-dale, skilt ved fjeldrygge og gjennemstrømmede af vilde elve.
De dale, som munder ud i Uttladalen paa den sydøstlige side, er
Rausdalen, Tyas dalføre eller Modalen, Hjelledalen, Morkakoldedalen,
Fleskenaasdalev, TJradalen, Skogadalen eller Mjølkedalen. Mellem alle
disse dale ligger der høie rygge, som mod Uttladalen ender i
naaser som Øitjernnaase, Stølsnaase, Fleskenaase, Uranaase,
Skoga-dalsnaa.se.
En naas (ei naas eller rettere nos, i bestemt form naasi, i
Valdres udtalt nøse) betyder et fjeld af bredere og rundere form
og bruges særlig i betydningen af et fremspring, en bred ryg eller
skulder, der tjener som underlag for en eller flere tinder. Ordet,
som er meget hyppig forekommende i Indre Sogn, tildels ogsaa i
de øverste dele af Valdres og Hallingdal og enkelte andre steder,
svarer i sin betydning til det gudbrandsdalske hø eller aksel.
Rundt omkring Horungtinderne ligger hele tolv naaser, og
omkring Fanaraaken fire. Af alle de sognske naaser er de
mærkeligste de 5 lange og høie naaser, som med bratte vægge hæver
sig med én gang 7—800 meter ret op i Uttladalen og, adskilte
ved mellemliggende dale, fortsætter med langsom og regelmæssig
stigning østover mod tinderne.
De tinder, som her øst for Uttladalen kan henregnes til de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
