Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NATURLIG BESKAFFENHED.
77
egentlige Jotunfjelde, som vi her beskjæftiger os med, er de, som
begynder med Hjelleda Is tin dem e eller Gjeldedalstinderne. Disse ligger
mellem Hjelledalen og Morkakoldedalen. Mellem disse to dale ligger
der en vild ryg, paa hvilken høieste Hjelledalstind — besteget den
3dje august 1884 af C. Hall — naar 2060 meter. Paa den
nordøstlige side af Hjelledalstinderne gaar en bræ et langt stykke
nedover mod Koldedalsvatn nordvest for Tyins nordlige ende.
Breikvamsæken kaldes en fjeldstrækning øst for Hjelledalstind
og fra isjøklerne paa Breikvamsæken gaar undertiden uafladelige,
tordnende skred.
Paa ryggen eller paa fjeldet mellem Morkakoldedalen og
Fleskenaasdalen ligger mellem vilde bræer Koldedalstinderne, 2043
meter, og Stølsnaastinderne, 2059 meter.
Fleskedalssæteren ligger ved mundingen af Fleskedalen, som
har gode beiter. Maaske er det efter de fede beiter, dalen har
sit navn
De vakre Koldedalstinder ligger nær Tyins nordre ende.
Den ene er, efter Vinjes forslag, nu gjerne kaldet Falketind, fordi
den, seet fra et nogenlunde høit standpunkt, som f. eks.
Skin-eggen, har nogen lighed med en hvilende falk, især derved, at
dens skarpe, sterkt udoverbøiede top har en paafaldende
falkeneb-form. Denne tind er som før omtalt bestegen af Keilhau og Chr.
Boeck i 1820. Keilhau har berettet om bestigningen i
«Budstikkens» 2den aargang. Tinden er den første i denne egn, som
blev bestegen af Jotunheimens opdagere. Overlærer Carl
Christensen har ved to bestigninger i 1877 vist, at det er muligt at
bestige den ad flere veie end den, Keilhau benyttede.
Keilhau siger: «en smal feldspatgang forskaffer det eneste
mulige sted til opgangen. Smaa bække risler overalt ned fra de
i høiden udoverhængende snekaver; vandet randt os bestandig
ned i ærmerne, naar vi skulde tage fat i de fremspringende stene
og rifter for at trække os op. Jeg feiler neppe meget ved at
anslaa den væg, opad hvilken vi steg i feldspatgangens kløft, til
800 fod lodret over bræen. Naar man med stor fare er kommen
fra den faste klippe ind paa det udstikkende snetag, saa er veien
ikke længer farlig opad tindens bagside.»
Stølsnaastinderne stiger frem over bræen som tre sorte,
skarpe, isolerede pigge. Et snebælte strækker sig fra den
underliggende bræ næsten tiltops. Stølsnaastind er besteget af Slingsby
og H. Eeusch 28de juli 1877.
Mellem Fleskenaasdalen og Uradalen ligger Friken, en lang
ryg, flad i høiden med nogle toppe paa den søndre skraaning.
Øst for denne følger den golde, steile Fleskenaastind, dækket af
ur og sne. Nord for denne, paa grændsen mod Lyster, ligger
Uradalstinden og atter øst for denne, paa grændsen mod Lyster
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
