- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIV. Nordre Bergenshus Amt. Første del (1901) /
79

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

NATURLIG BESKAFFENHED.

79

er omtrent 3 km. langt, ligger øvre Mjølkedalsvatn, over 2 km.
langt og indtil 600 meter bredt; det ligger adskillig høiere end
førstnævnte vand, hvis høide over havet vistnok kan anslaaes
til mindst 1500 meter.

Øvre Mjølkedalsvatns afløb mod sydost til store
Mjølkedalsvatn stænges af den store snebræ, Mjølkedalsbræen, hvis bratte
brudside ude i vandets sydøstre ende har en mægtighed af 60—70
meter. Samtlige bredde: viste, da kart optoges, de tydeligste mærker
paa en nylig henimod 40 meter høiere vandstand. Uafhængig af
snesmeltning og nedbør etc. har elven nu og da uden varsel
pludselig svulmet op til en enorm mægtighed, førende store
stenblokke, grus etc. med et tordenlignende brag nedover sine bratte
fossetoppe lige ned til imod Bygdin, og øvre Mjølkedalsvatn fyldes
med et eller flere aars mellemrum, indtil vandstanden er steget
saa høit, at vandmassens vægt formaar at overvinde bræens
modstandskraft.

Men øvre Mjølkedalsvatn har ikke til alle tider en saa lav
vandstand som ovenfor anført efter det udseende, vandet havde,
da oberst Hertzberg optog kart i disse egne. Til andre tider er
vandstanden saa høi, at øvre Mjølkedalsvatn har afløb til den
modsatte side.

Isblokker fra bræen svømmer ofte paa vandet.

Oversvømmelser fra øvre Mjølkedalsvatn har fundet sted
antagelig i 1855 eller 1856, i 1878 eller 1879 og i 1894.

Da elven gaar gjennem øde egne med udløb i Bygdin,
anretter disse flomme ikke nævneværdig skade.

Den smaatindede ryg af Mjølkedalspiggene har man kaldt
Saga. Den er ogsaa kaldt Nordvestre Mjølkedalstind.

Saga svarer til sit navn; det er en skarp eg; undertiden har
den kun 1 fods bredde og paa begge sider styrtninger uden
fodfæste. Tilhøire og tilvenstre ligger ved fjeldets fod bræer, der
løber ud som arme fra Uranaasbræen mod Skogadalen.
Vanskeligheden ved en vandring efter ryggen paa Saga er en lodret
reisning paa eggen. Den kan omgaaes ude i fjeldsiden tilhøire, hvor
en yderst smal afsats med gode haandtag ovenfor hjælper en forbi.

Mellem Skogadalen eller Mjølkedalen, Uttladalen og Raudalen
ligger en ryg, hvor østligt paa amtsgrændsen Snogholstind naar
2178 meter og længer vestlig Mjølkeda,lstinderne 1991 meter.

Snogholstind kaldes ogsaa Grashorungen og er et steilt
grændsefjeld mod Vang og Lom med brædækket top, bratte urer
og med udsigt helt til Folgefonnen.

Mellem Raudalen og Gravdalen ligger Raudalstinderne og
Høg-vaglen, bestegne 8de august 1890 af Hall. Raudalstinderne naar
2142 meter; de ligger paa Loms grændse med steil styrtning
mod Raudalen i række paa en kam. Den midterste Raudalstind

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/14-1/0095.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free