- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIV. Nordre Bergenshus Amt. Første del (1901) /
78

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

78

NORDRE BERGENHUS AMT.

og Vang, Uranaastinden, 2145 m. høi; dens mod syd vendende
fæle stup danner siden af en botn.

Denne spidse Uranaastind er Falketindens gjenbo; det er en
stolt tind, og i den sydlige Jotunheim er det kun de mægtige
Skagastølstinder, som overgaar den i vild skjønhed.

Uranaastinden er besteget af E. Mohn og Wm. Cecil Slingsby
i 1871.

Tinden er en eg, ca. 150 meter lang, flad, men skarp som
en knivseg, ujevn og ru og dækket af talrige løse stene. Paa
den ene side ligger en jevn sneskraaning paa vel 50 grader og
•300 meter ned mod Uranaasbræen.

Uranaasbræen ligger paa fjeldstrækningen mellem Uradalen
og Mjølkedalen og naar østenfor Uranaastinden ind over
amts-grændsen.

Bræen under Uranaastind er en af de store sammenhængende
snemasser i Jotunheimen. Den er ca. 5 km. lang fra syd mod
nord og 3 km. bred fra vest mod øst og grener sig ud i tre
skarpt adskilte arme: Uranaasbræen (i Vang) gaar mod syd mellem
Uranaastind og Langskavlen ned mod Koldenaase, og
Mjølkedals-bræen (ogsaa i Vang) mod øst mellem Langskavlen og de to
hjelmdannede Mjølkedalspigger lige ned i øvre Mjølkedalsvatn.
Den nordlige arm (i Lyster) er den bredeste og er ved en
længere, smaatindet ryg af Mjølkedalspigger atter delt i to, af hvilke
den vestligste, da den munder ud i den øverste ende af
Skoga-dalen, kunde kaldes Skogadalsbræen. Alle tre arme sænker sig
jevnt ned fra bræens høieste punkt, der ligger noget i nord for
Uranaastind, omtrent 250 meter lavere end tinden. Netop her rager
to isolerede toppe, en rund og en flad, op af snehavet, en paa
hver sin side af den tindede ryg, midt for hver af de to nordlige
bræarme. For disse forskjellige saakaldte Mjølkedalspigger har
kaptein Lund følgende maalinger: 2004, 2018, 1938, 2017 og
1974 meter o. h. Den hele bræ begrændses i vest af Uranaastind
med dens fortsættelse paa begge sider.

I bræen er der ingen eller kun faa sprækker ved kanterne.

Det samlede bræareal her udgjør 22.5 km.2 i Lyster og Lom,
hvoraf 7.8 i Lyster.

Mjølkedalsbræen dæmmer for øvre Mjølkedalsvatn.
Uranaasbræen sender mod nordnordvest en arm, Skogadalsbræen, ned i
Skogadalen, en bræ, den egentlige Uranaasbræ, ned i
Uradals-mulen mod sydvest, en arm mod øst til nedre og øvre
Mjølkedalsvatn, og to arme gaar mod nord ned i den øvre Mjølkedal.

Fra øvre Mjølkedalsvatn kommer der undertiden voldsomme
flomme, naar vandet ødelægger eller gjennembryder
Mjølkedals-bræens dæmning.

Henimod 2 km. i nordvest for store Mjølkedalsvatn, der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/14-1/0094.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free