Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NATURLIG BESKAFFENHED. 99
Paa østre side af dalen — skraaningeu fra
Dyrhaugstin-derne — gaar man over en langstrakt storstenet ur.
Saa følger dele af bræen, som her falder meget bråt af.
Lange omveie maa undertiden gjøres for at undgaa sprækker.
Naar ny snee ti ligger i de revner og paa de afsatser, hvor man
maa holde sig fast med hænderne for at komme op, er
bestigningen farlig.
Nordenfor Riingstind paa den anden side af Riingsbræen
ligger den langstrakte jevnt skraanende, men øverst oppe takkede
og tindede ryg, som kaldes Dyrhaugstinderne, 2120 meter høi.
Seet fra Oscarshaug paa Dølereset har ryggen form af en
regelmæssig bred kegle, mod vest dækket af ur, mod øst af sne, enkelte
somre med to grønne ringe af is. Ovenover taarner tinderne sig
op i spidse og fantastiske former. Paa nordsiden ligger sneen i
sammenhængende fonn lige op til keglens top, hvor tinderne
begynder.
Ad en bred, for en stor del snedækket og temmelig jevn
skraaning kan man fra Dyrhaugen ovenfor Skagastølene uden
besvær naa op til den nordligste top paa Dyrhaugstindernes ryg;
man kan ogsaa uden fare naa op til den 4de tind i rækken, der
er lidt høiere. Man vandrer her langs en skarp kam, der
allerede paa den første top ikke er bredere end 4—5 skridt, men
som bliver smalere og smalere, og som tilsidst netop er bred
nok til at skaffe sikkert fodfæste. Paa denne kam ligger nu
den ene spidse tind bag den anden, adskilte ved smaa
sadelformede indsænkninger. Til høire er der en af vilde urer dækket
steil styrtning paa over 2000 fods høide ned til Riingsbræen; til
venstre er der en styrtning, som ovenfra synes at være næsten
aldeles lodret. Denne styrtning har en høide af henved 2000
fod, og i bunden af denne afgrund ser man Skagastølsbræen og
ved foden af den et endnu i september med isflag bedækket
vand, Skagastølstjern, der ligger i en høide af 1375 meter.
Hinsides denne bræ staar Skagastølstinderne i al sin pragt og
majestæt. Deres sorte, næsten lodrette vægge har fra bræen af
en høide af 1160 meter.
Dyrhaugstinderne, særlig de nordlige, bestiges let fra Turtegrø.
Fjeldkammen, der som nævnt i begyndelsen er 4—5 skridt bred,
fører til 5 hovedtinder. Ingen af tinderne volder besvær, men
vil man hele tiden følge selve fjeldkammen, træffer man paa
enkelte steder, hvor den snevres ind til 0.2 meters bredde —
et enkelt sted vil man derfor muligvis føie tilbøielighed til at
avancere et stykke overskrævs.
Skagastølen, der har givet de berømmelige Skagastølstinder
navn, ligger nordligt paa fortsættelsen af ryggen fra
Dyrhaugstinderne, 1—2 km. syd for Turtegrø.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
