- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIV. Nordre Bergenshus Amt. Første del (1901) /
84

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

84

NORDRE BERGENHUS AMT.

Sæteren ligger som et lidet ørnerede paa toppen af en
fjeldryg, der skraaner bråt af mod alle sider. Mod nord ser man
fjeldene og dalføret, der sænker sig ned mod Fortun; mod syd
Horungerne med store Skagastølstind længst tilbage i rækken.

Høit som stedet ligger, er adgangen til bræen forholdsvis
let, og længden over denne til foden af tinderne kan tilbagelægges
paa 3—4 timer.

I den senere tid har der ei alene reist sig hoteller i denne
egn, men der er bygget en hytte paa «Bandet» under Store
Skagastølstind mellem Skagastølsbræ og Midt-Maradalsbræ.

Der er fra denne hytte prægtig udsigt allerede udenfor døren
mod Midt Maradalen med Midt-Maradalselven som en fin, neppe
synlig sølvstribe og Stølsnaas-, Koldedals- og Hjelledalstinder i
baggrunden. Hytten har havt forskjellig modgang: Engang førte en
storm den ned i Mi^t-Maradalen, og en vinter er taget blæst af,
uheld, der turde staa i forbindelse med en mindre solid opførelse.

Skagastølsdalen gaar op mod sydsydøst, øst for
Skagastøls-sæter. Bunden af dalen stiger fra en høide af 1190 m. til en
lidt høiere afsats med et lidet tjern, 1313 m., og derfra op til
en ny afsats med nok et tjern, 1375 m. Ved den øvre ende af
dette tjern er der først en bråt sneskraaning og dernæst et bart
og lodret stup, over hvis øvre rand Skagastølsbræen skyder ned
og danner en udoverhængende krands af is, medens den til høire,
under Dyrhaugstindernes ryg, vælter sig ned lige til tjernet, i
hvilket man undertiden kan se smaa isbjerge svømme omkring.
Opstigningen til høiden af bræen ovenfor stupet, 1572 m., foregaar
til venstre for tjernet og stupet, og den er temmelig bråt.
Skagastølsbræen gaar i flugt med Midt-Maradalsbræen. Bandet mellem bræerne
ligger 1756 m. Den nedre ende af Midt-Maradalsbræen er 1213 m.

Den sydligste tind paa Dyrhaugstinderne er mod syd ved
et skar skilt fra de to nordlige Midt-Maradalstinder (2040 m.) og
sydligst paa Midt-Maradalstindernes ryg ligger den høieste:
Midt-Maradalstinden (2076 m.).

Midt-Maradalstinden. Med god tid kan man efter bestigningen
af Dyrhaugstindernes «Sydtind» fortsætte over
Midt-Maradalstin-dernes ryg med bestigning af Nordlige Midt-Maradalstinder og
Midt-Maradalstind. Ved sit første forsøg imod Midt-Maradalstind ad
denne rute 3/s 1886 overraskedes Hall af skodde og mørke i
betydelig høide og maatte kampere paa fjeldryggen fra kl. 10
aften til kl. 3 følgende morgen, men besteg tinden den følgende
dag fra Stølsmaradalsbræen, hvilken rute er den forholdsvis
bekvemmeste. Anden bestigning af denne tind fra nord over
ryggen skede først 11 aar senere i 1897.

Østenfor Skagastølsbræ følger de østligste og mærkeligste
høiderygge i Horungerne. Om disse skriver E. Mohn:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/14-1/0100.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free