Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
NORDRE BERGENHUS AMT.
rute opover og den første paa hjemturen. Efter Halls erfaring
maa forøvrigt Horungerne i almindelighed og specielt Skagastøls-,
Styggedals- og Austabottinderne som helhed ansees for det
vanskeligste fjeldterræn i Norge.
Store Styggedalstind — 2378 meter — er Store Skagastølstinds
gjenbo.
Store Styggedalstind er besteget af C. Hall i 1883. Naar
man følger sæterveien fra Fortun til Skagastølsbøen og et stykke
forbi Helgedalssæteren er naaet frem til veiens høidepunkt over
Keiseren, sees den vilde Styggedalsbræ med Skagastølstindernes
kjæde i vest, medens Styggedalstindernes ryg med sine næsten
lodrette vægge i syd stiger op af bræen i bunden. Man vandrer
over Styggedalsbræen i ca. 2/s af dens længde, og ruten gaar
videre over den høie snefonn, der forbinder Styggedalsbræen med
Gjertvasbræens høieste punkt. Den egentlige bestigning sker
herfra, siger Hall, opover mægtige snefyldte brælag og haard og
bråt isskavl — ligesaa haard, men mere bråt end den bekjendte
isskavl, Mur de la cöte, der fører op imod Mont Blancs øverste
top «Monarken». Isens haardhed nødvendiggjorde hugning af
3—400 trin. Til turen medgik 14 timer. To aar senere besteges
Store Styggedalstind for anden gang af Hall ad en ny rute: fra
Slingsbybræ til Mohns skar under Store Skagastølstind og derfra
over Vesle Skagastølstind, Central tinden til Store Styggedalstind.
Ved et dybt skar er Store Styggedalstind her skilt fra den østlige
Styggedalstind eller Gjertvastind, besteget af Mohn og Slingsby i 1876.
Denne østligste, lavere Styggedalstind, eller, som den nu altid
kaldes, Gjertvastind, er i sin form den mest udprægede af de
tre tinder, som hæver sig paa den høie og skarpe ryg, der fra
Store Skagastølstind i henved 1/i mils længde strækker sig ret
mod øst, midt imellem Maradals- og Gjertvasbræerne. Dens høide
er maalt til 2350 m. Baade fra nordvest (Klypenaasi) og fra
sydøst (Skineggen, Langskavlen, Friken) tiltrækker den sig
opmærksomheden ved sin eiendommelige flade top og lodrette,
næsten udoverhængende styrtning mod vest; dens øverste top sees
over Koldedalen fra selve Tvindehaugen ved Tyin. Bedst tager
den sig ud fra Skogadalen og Store Uttladalen. Her hæver den
sig høit og frit lige fra dalbunden og behersker landskabet; der
er magt i den brede naas, paa hvilken den hviler, og skjønhed
i selve tinden; sneen glitrer fra fonnerne langs dens sider, og
dens top krummer sig til et ørneneb.
Vandringen fra Gjertvastind til Store Styggedalstind ansees
for vanskeligere end bestigningen af Store Skagastølstind.
De nordlige og høieste Maradalstinder (ca. 2200 m.) er 4 i tallet
og strækker sig mod sydøst fra Skagastøls- og Styggedalstindernes
sammenløbende kjæder. Efter dem følger Sydlige Maradalstind.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
