Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NATURLIG BESKAFFENHED.
87
hed; svimlende afgrunde, kulsorte bergvægge, snehvide baand og
bræer, hængende jøkler og skummende elve, alt paa et hold saa
nært, at selv de mindste detaljer bliver synlige.
Paa uveirsdage, naar det er graat i graat, og skodden driver
for vinden op og ned langs fjeldsiderne, medens skredenes
tordenlignende skrald stiger op fra dybet, vil vildskaben i disse
omgivelser slaa den forvovne tilskuer med rædsel.
Vesle Skagastølstind bestiges bedst fra Skagastølshytten. Man
kan straks slaa ind paa Slingsbybræ, men veien langs Store
Skagastølstinds «klippegallerier» (Halls rute) er kortere. Men i begge
tilfælde skal man opover den øverste og bratteste del af Slingsbybræ,
der ofte kræver langvarig trinhugning. Ved første bestigning
fulgtes ruten direkte fra Mohns skar opad Vesle Skagastølstindens
klippekastel, der ifølge E. Mohn herfra ser brattere ud end Store
Skagastølstind. Den ene maatte under denne opstigning
gjentagende løftes op paa den andens skulder og videre opover ved
øksens blad for at vinde haand- og fodfæste. Ved anden
bestigning fandt Hall en mindre vanskelig rute før Mohns skar.
Mellemste Skagastølstind kan bestiges fra Skagastølsdalen, det er
fra n.v.; den kan og bestiges fra Nordre Skagastølstind og fra
Styggedalsbræen. Følges ruten opover Skagastølsdalen, træffes først
vanskeligheder i fjeldvæggen i en høide af ca. 2130 meter, i
skikkelse af en fjeldknaus og en fiathammer, der ikke kan omgaaes,
men maa tages frontalt. Høiere oppe yder klippen jevnlig kun
meget ringe fodfæste. Ved tindens anden bestigning skede et
større skred under fødderne paa Hall: 5—6 klippeblokke,
mangfoldige stene og jord styrtede nedover i et samlet fald — skredet
skede saa pludselig, at Hall akkurat ved et spring fremover i
touget fik bragt sig i sikkerhed. Den paafølgende nedstigning
besværliggjordes ved en uafbrudt stenregn, der skyldtes
forudgaaende sterke regnskyl.
Til Styggedalstind erne hører Vestre Styggedalstind, nu i regelen
kaldet Centraltind; den er besteget af Hall i 1885.
Centraltinden eller Vestre Styggedalstind kneiser paa den ryg,
der strækker sig mod øst fra Skagastølstinderne, kun skilt fra
Vesle Skagastølstind ved et bredt skar, og Centraltinden bestiges
derfor bedst fra Vesle Skagastølstind, omend den ogsaa kan
bestiges fra Gjertvasbræ over Store Styggedalsbræ. Efter det nævnte
skar er der et eneste vanskeligt sted ved selve Centraltindens
bestigning, idet man fra ryggen enten maa dreie tilvenstre (nord)
og tversover en smal kam med to skarpe pigge for derefter atter
at naa frem til ryggen udenom et klippehjørne, der helder
udover mod Styggedalsbræen, et par tusind fod nede, eller ogsaa
maa man tage tilhøire (syd) opover klippesiden, der ved første
øie-kast ser utilgjængelig iid. Ved første bestigning fulgtes den sidste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
