Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92
NORDRE BERGENHUS AMT.
Det vakreste paa reisen over Sognefjeld er Smør stabbræen og
Smør stabtinderne. De er synlige lige fra opstigningen ved Krossbod
til nedstigningen ved Herrevasbod, ja endog fra en eller to høider
længere vest. Den store midtbræ hvælver sig blaagrøn med
hundreder af sprækker nedover mod dalen, og tinderne hæver
sig frit i rad over den snedækte bræflade. For den midterste,
spaltede tind, som ligner en saks, har Mohn foreslaaet navnet
Saksa. Den sydligste tind paa ryggen, Storebjørn, blev i 1884
besteget af C. Hall. Den gjør indtryk af at være den
høieste tind paa Smørstabbræen. Dens høide er paa kartet sat
til 7100 fod (2228 meter); i kaptein Hertzbergs «Høider i
Jotunfjeldene» (aarbogen for 1874) er derimod de «høieste
Smørstab-tinder» sat til 7300 fod (2290 meter). Omtrent midt mellem
Storebjørn og Saksa sees den øverste halvdel af den noget lavere
Kniven, besteget af E. Mohn den 24de juli 1876, hvis lille varde
kan sees med kikkert fra Sognefjeld. De to tinder, som staar
foran Kniven og skjuler skaret mellem denne og Storebjørn,
hører ikke til rygtinderne, men staar paa en foranliggende, af
bræ paa alle sider omkrandset fjeldknaus; de faar her fra
Sognefjeld meget karakteristiske former og synes høiere end de i
virkeligheden er.
Den sidste tind, som blev besteget paa Smørstabbræen, var
den kneisende Gjeita, besteget 5te august 1894 af C. Hall, som
tre gange tidligere har traverseret denne vidtstrakte bræ med
bestigning af Storebjørn i 1885, Saksa i 1886 og Skeia 1891.
Tinderne paa Smørstabbræ, Loftet, Skeia, Saksa, Gjeita,
Kniven og Storebjørn, blev først besteget fra Skagastølen nær
Turtegrø, men Bøvertun sæter er det bedste udgangspunkt med
Slethavn i Leirdal (Lom) som endestation. Den bratte nedstigning
fra Smørstabtindernes ryg over bræerne til Leirdal kan dog med
haard sne falde ret besværlig. Ingen af tinderne er vanskelig
at bestige — Storebjørn er den forholdsvis vanskeligste. Men
vandringerne her kræver forsigtighed og to førere, fordi den
vidtstrakte Smørstabbræ efter Halls erfaring i regelen rummer flere
skjulte sprækker end nogen anden ham bekjendt norsk bræ.
Hall har fire gange vandret over bræen i alle retninger. Ved
første bestigning af Skeia i 1891 brast en skjult snebro under
Halls fødder med den følge, at han maatte «hænge» i touget
ca. 10 minuter en halv snes fod under brædækket, inden det
lykkedes førerne at faa draget ham op.
Gode og ikke meget vanskelige udsigtssteder mod Horungerne
er der flere steder i Lyster.
Ved Skjolden i Lyster ligger Lysterfjorden lige udenfor; de
vestligste tinder i Jotunheimen er et kort stykke indenfor. Det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
