- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIV. Nordre Bergenshus Amt. Første del (1901) /
93

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

NATURLIG BESKAFFENHED.

109

er en halv mils landevei indover til Fortun, hvor veien tager
op til Turtegrø.

Nogle gode udsigtssteder mod Horungerne skal her nævnes
efter Emanuel Mohn.

Horungerne sees godt fra Eidsnaasi. I syd for Eidsvatn er
et fjeld, Eidsnaasi, omtrent der, hvor karterne har navnet
Non-haugen. Fra Eide, 47 meter, gaar daarlig sætervei jevnt stigende,
først et stykke indover, fører derpaa udover og gaar langs randen
af den mægtige bergvæg, som reiser sig lodret og glathøvlet lige
bag Eide, den saakaldte Eidshovden, 477 meter, svinger saa ud
mod fjorden til Vetahovden, 538 meter, og gaar derpaa atter
indover til Lingadn sæter, 852 meter.

Fra Eidshovden sees gaarden Eide 1400 fod i dybet. Fra
Vetahovden er udsigt i sydvest over Lysterfjorden udover til
Nes og mod nord indover de to lange dale Mørkris- og
Fortun-dalene. Fjeldets navn Vetahovden siger, at her har været en
vete eller varde. Af de store bræer i nord og nordvest sees
endnu kun Svaidalsbræen. Kun 15 fod høiere oppe sees den
allerøverste kroneformede snip af den høieste tind paa
Dyrhaugs-tindernes ryg. Høiere oppe paa veien til sæteren kommer først
de øverste tinder paa Skagastølstindernes ryg isolerede frem; et
stykke til, og hele ryggen bliver synlig. Ogsaa Fanaraakens to
toppe faar fra denne vei sjeldent vakre former. Lingadn sæter
ligger frit mod dalen, med udsigt ned mod Fortunsbygden.

Fra toppen, 1501 meter, ser man Horungtinderne. De tre
rækker, af hvilke de bestaar, ligger her bag hverandre: først i
8 kilometers afstand Soløitinderne med Soløibræen, den høieste
Riing stind og den karakteristiske Austabottind; noget til venstre
staar Dgrhaugstindemes rad, og bag dem taarner Skagastølstindernes
ryg sig op i 13 km.s afstand. Udsigten til den anden side er
fjernere med skinnende hvide snetoppe paa Jostedalsbræen helt op
til Lodalskaapa i ca. 40 km.s afstand. De vakre og fine tinder i
nord i bunden af Fortundalen er de ca. 1882 meter høie Haalaatinder
i 33 km.s afstand. Af de fjernere partier af Jotunfjeldene ser
man fra den top, som ligger i øst for sæterdalbotnen, kun
Kjyrkja og den høieste Uladalstind samt svære snemasser paa
Smørstabbræen. Gaar man derimod op paa toppen vestenfor
dalbotnen, ser man, foruden alt det andet, til venstre for
Fana-raaken ogsaa Galdhøpiggen.

Andre gode udsigtspunkter til Horungtinderne er Tufsen
mellem Hjersegnaasi og Svaidalsbræen paa den høie bergryg
mellem Mørkris- og Fortundalene og Klypenaasi lige op for
Gjei-singstølene; Oscarshaug er før omtalt. Udsigten til
Horungtinderne fra Tufsen staar over Eidsnaasudsigten i skjønhed. Den,
der vil se Horungtinderne i al deres skjønhed og majestæt, kan

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/14-1/0109.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free