- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIV. Nordre Bergenshus Amt. Første del (1901) /
94

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

94

NORDUK BERGENHUS AMT

vælge Klypenaasi. Udsigten her staar høit over Oscarshaugs ;
for Tufsen har det den fordel, at veien er saa let, at man kan
ride næsten helt til toppen.

Naar man gaar over elven ved Fortun og stiger ca. 100 meter
-opover lierne under Tufsen, ser man Skagastølstindernes ryg.

Fannaraaki er den eneste tind i Jotunheimen, hvorfra man
ser ned til fjord og dyrket og beboet land.

Vandringer over Skagastøls- og Midt-Mar adaisbræerne skal
omtales. Fra Mein sæter i Helgedalen paa den søndre side af elven,
925 meter, stiger man først ca. 3 km. jevnt opover Skagastølsdalen,
paa den østlige side af elven, til bunden af dalen, 1190 meter,
derfra op til en lidt høiere terrasse med et lidet tjern, 1313
meter, og derfra op til en ny terrasse med nok et tjern, 1375
meter, hvori, som før omtalt, Skagastølsbræen gaar ned.
Opstigningen til høiden af bræen er temmelig bråt.

Paa høiden er igjen en ganske svag stigning opover bræen
i en længde af ca. 2 km. Da der paa bræens øvre del i regelen
er sprækker, bør man ikke gaa uden toug. Skagastøls- og
Dyrhaugstinderne, mellem hvilke man gaar, mister her baade sin
skjønhed og sin majestæt; Store Skagastølstind er den eneste,
som endnu virker imponerende. Derimod faar man bag sig et
vakkert fjernsyn i nord, mest bræpartier; særlig kan nævnes
den snedækte Rivenaaskulen og den store Fortundalsbræ; ogsaa
Lodalskaapa er synlig paa en kort strækning. Skagastølsbræen
gaar i flugt med. Midt-Maradalsbræen. Bandet mellem bræerne,
1756 meter, er trangere end paa karterne ansat. Her er udsigt
mod syd til Midt-Maradalsbræen og den smale Midt-Maradal,
nedover hvilken elven bugter sig, og videre til Maradalstind og de
sydligste Dyrhaugstinder, den brede Stølsnaasi hæver sig op fra
Uttladalen, og ovenover den Stølsnaastinds, Falketinds og
Hjelledals-tinds fine former, og saa endelig til begge sider er fjernsyn over
fjeldtoppe i Vang og Valdres. Man finder vanskelig et smukkere
parti i Jotunheimen. Paa berget til venstre for bræbandet,
under foden af Store Skagastølstind, er der ypperlige
sidde-pladse, hvor man kan nyde det skjønne syn. Herfra er det, at
Store Skagastølstind bestiges ad Heftyes vei.

Fra bræbandet gaar Midt-Maradalsbræen jevnt nedover og
svinger saa til høire indunder foden af de sydligste
Dyrhaugstinder. Paa det sted, hvor den er brattest og atter gjør en
sving til venstre, kommer den bare is frem. Den nedre ende
af Midt-Maradalsbræen ligger 1213 meter. Medens
Skagastølsbræen kun sænker sig 383 meter, sænker Midt-Maradalsbræen sig
543 meter. Midt-Mar adalen er jevn, næsten flad, i en længde af
ca. 5 km. forbi det lille tjern, som elven danner. Dalens øvre
del er stenet og bar, dens nedre del er dækket af frodig plante-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/14-1/0110.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free