Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NATI!HLIti BESKAFFENTEI).
99
og bredden er i det hele meget mindre end længden. Skraaningerne
eller affaldet mod nordvest er som regel steilere end mod sydøst; om
end dette ikke altid er tilfældet oppe paa selve ryggen, saa er
det sikkert, at nedstigningerne paa nordvestsiden som regel er
vanskeligere end paa sydøstsiden, hvorfor fjeldvandrere tilraades
heller at stige op paa nordvestsiden end paa sydøstsiden.
Selve Jostedalsbræen har formen af et langstrakt skjold,
men bræen i udvidet forstand, det vil sige med de
tilgrænd-sende ismarker og snemarker, bliver meget uregelmæssig; der
slutter sig nemlig til Jostedalsbræen, dels umiddelbart
sammenhængende med denne, dels adskilt fra den ved mellemliggende
skar eller dalfører, et stort antal andre ismarker, hvis arealer
tidligere er angivet. Hertil kommer alle de isstrømme eller bræer,
som fra ismarken i høiderne sendes ned i dalene. Vi bruger
navnet bræ her baade for ismarken i høiderne, det som andre
steder, som ved Folgefonnen, kaldes fonn, og for isstrømmene,
som nok kunde kaldes jøkler; jøkul betyder imidlertid hyppigst
en istap, men ogsaa bræ; saaledes Jøkelfjorden paa grændsen
mellem Tromsø amt og Finmarken.
Den fjeldstrækning, paa hvilken Jostedalsbræen hviler, har
ligesom bræen selv længderetning fra sydvest mod nordøst. Selve
ismarken har i det hele formen af en flad ryg, og efter den
høieste del fra sydvest mod nordøst er dens overflade overmaade
jevn, saa at man fra ismarken nordenfor Almenipa i Fjærland
kan gaa ca. 35 kilometer mod nordøst over bræens høieste punkt,
2038 m., uden paa denne vandring at komme lavere ned end til
1850 meter. Det vil sige, at den høiste ryg er saa svagtbølgende,
at forandringen i høide paa denne lange strækning ikke er mere
end 200 meter.
I det mindre viser bræen oftest en ujevn overflade, hvor
høider hæver sig i form af rygge og bølger, uophørlig vekslende
med forsænkninger i form af dale og trug.
Formen af en egentlig slette har snemarken paa nordsiden
af det høie land, hvor Supphellenipa ligger med nøgen top. Her
er heldningen paa en længde af 9 km. næsten umærkelig.
Skraaningerne er derimod ogsaa midt paa bræen i
almindelighed meget mærkbare. Overfladen er imidlertid ikke altid lige
ujevn. Den er i det hele mere ujevn i de sydvestlige dele end i de
nordøstlige.
I den sydvestlige del ligger bræen som en temmelig smal
flade, og mange smaa høider rager op langs kanterne; mod
nordøst bliver snemarken bredere med svagere stigninger, og toppene
omkring bræen er dækkede af sne.
Omkring bræens høieste punkt er der ganske fladt. Den er
gjerne bedækket med dyb sne, og naar undtages Lodalskaapa og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
