- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIV. Nordre Bergenshus Amt. Første del (1901) /
100

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

100

NORDRE BERGENHUS AMT.

nogle fjelde i nordvest, er der paa alle kanter ikke andet at se
end den bølgeformede sneørken.

Paa sine steder, men fornemmelig ud imod siderne mod de
nøgne fjelde og der, hvor der gaar jøkler ned i dalene fra bræen,
er denne gjennemsat at sprækker. Desuden træffer man ogsaa
sprækker paa sine steder oppe paa bræen.

De større sprækker, hvis største dyb af de Seue er fundet
at være 26 til 35 meter, gaar aldrig til bunden.

Ved bræens yderkanter er sprækker meget almindelige. Der
hvor man med grund kan antage store forandringer i fjeldets
overflade under bræen, er sprækkerne meget uregelmæssige, men
paa andre steder forekommer de i en vis orden. Retlinjede
sprækker forekommer, hvor der er svage fald eller skraaninger.

De regelmæssige sprækker er de længste, de bredeste og de
dybeste. De kan være omtrent 600 m. lang med en bredde paa
overfladen af 2.5 m., og lidt længere nede har de havt en bredde
af 3 å 4 m.

Der berettes imidlertid af førere, at Jostedalsbræen i
snefrie somre har sprækker af ganske andre dimensioner med hensyn
til længde, dybde og bredde, uden at de dog er maalte.

Mægtigheden af is- og snemasserne kan ikke maales direkte;
det er sikkert, at mægtigheden er meget forskjellig.

Naar man sammenligner den bølgeformede, jevne overflade
hos isbræen med de voldsomme forandringer i det faste isfrie
lands overflade helt ind til bræen, føres man til at antage, at
mægtigheden ofte kan være meget stor; de Seue mener, at den
paa adskillige steder naar til 100 meter, og for nogle bræer
antager han en mægtighed paa 200 meter.

Sprækker, som gaar tvert gjennem hele ismassen til fjeldet,
finder man ikke uden nær de isfri fjelde, som stiger op af bræen;
men isens mægtighed er paa disse steder eller i disse sprækker
aldrig meget stor, maaske aldrig 8 m., og den er meget mindre
end den midlere mægtighed.

Sprækkerne kan derfor ikke tjene til at give et nøiagtigt
maal af mægtigheden, saa meget mere som man kun finder dem
paa somme steder, idet der maa være en vis forandring i
terrænet for at fremkalde dem.

De Seue ansætter den midlere mægtighed af hele bræen til
50 m., idet der antages en mægtighed, som forøges lidt efter lidt
og paa en maade jevner ud høiderne og dybene.

Skjønt isbræens mægtighed ikke direkte kan maales, fører
dog forskjellige betragtninger til det resultat, at dens mægtighed
paa sine steder er meget større end ovenfor angivet, og
sandsynligvis ligger der under Jostedalsbræen større og mindre
forsænkninger, dale og sjøer som paa det isfrie land i denne egn.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/14-1/0116.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free