- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIV. Nordre Bergenshus Amt. Første del (1901) /
109

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

NATl’RI.IG BESKAFFENHED.

109

uden ved kanterne; man kan tydelig skjelne hver isstrøm ved
hjælp af midtmorænerne.

Langedalsbræen er en impossant, bred og lang jøkel og tager
sig godt ud, naar man ser den fra Veitestranddalen.

Bræen byder efter de Seue det pragtfuldeste issceneri i vort
land. I en henseende i det mindste har denne egn første plads
blandt Jostedalsbræens jøkler; thi intet andet sted ser man fire
fosser af frosset is af saadan størrelse forene sig.

De øvre dele af bræen er vilde, medens den nedre del er
regelmæssig, og hurtig forandrer dette kaos af is sin form.

De Seue anslaar mægtigheden i det mindste til 60 meter.
Denne bræs længde er 4000 meter. Den samlede bræ er fra 900
til 1200 meter i bredden. Bræens ende ligger 303 meter over havet.

Austerdalsbræen ligger i en sidedal til Langedal og gaar først
i sydøst, men gjør saa en stor bue, idet den i den nedre del
dreier mod sydsydvest. Bræen er 8000 meter lang med en
bredde af omtrent 600 til 1500 meter.

Bunden i Austerdalsbræens dal er fra fjeldvæg til fjeldvæg
helt opfyldt af bræen.

Bræen begynder i en botn, men næres af tre mægtige
is-strømme, som danner afløbet for ismarken i høiderne. Den
sydligste strøm har et fald antagelig paa 400 meter i høide, den
midtre er en frygtelig isfos, 1000 meter i høide, men den
nordligste arm er den vildeste og bliver meget smalere i den nedre
del, fordi en uhyre fjeldvæg staar frem med en lodret præcipice
paa 1000 meter, hvilken præcipice staar ret op af isen uden
nogen bergfod.

Faldbræerne er vilde med isblokke i form af toppe, taarne
og tinder i kaotisk virvar.

Med skarpe smeld og sterke og langvarige tordendrøn sendes
mægtige islaviner snart fra den ene, snart fra den anden bræarm
nedover.

Den nedre del af bræen, fladbræen, flyder i modsætning til
det øvre parti i en længde af en halv mil rolig og jevnt i en
vakker halvbue udover den flade, af stupbratte, flere tusen fod
høie fjeldvægge indeklemte dal og har tre midtmoræner og
mellem disse et dobbeltsystem af buede «grusbaand».

Bræen ender med en høi og bråt af sprækker gjennemfuret
isvæg, skidden og styg, og med den sædvanlige jøkelport, hvorfra
bræelven rinder ud.

Da isvæggen er høi, bræens nedre parti temmelig fladt, og
da dalen bøier noget, ser man særdeles lidet af Austerdalsbræen,
naar man staar ved dens afslutning.

Austerdalsbræen viser bræborde, sandkegler, elve i overfladen,
mouliner, to store endemoræner og 25 velmarkerede grusbaand.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/14-1/0125.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free