Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108
NORDRE BERGENHUS AMT.
Nedenfor bræen er dalbunden meget jevn, og skraaningen
er saa svag, at skjønt afstanden fra bræen til fjorden er omtrent
6 km., er enden af bræen kun 52 meter over havet.
Store Supphellebræ indrammes ved to vakre fjelde, om hvis
navne der hersker forvirring.
Amtskartets Supphellenipa heder egentlig Snenibba, og
fjeldtoppen ved nordsiden af Store Supphellebræ er den, som oprindelig
heder Supphellenipa. Den mindre fjeldtop paa sydsiden af Store
Supphellebræ (amtskartets Troldfjeld) heder Tunga eller Vetle
Supphellenipa.
Det fjerne, saatelignende fjeld, midt for Supphellebræen, høit
oppe paa Jostedalsbræen, er Kaldekari.
Kaldekari er egentlig ikke nogen fjeldtop, kun en fjeldvæg.
Jostedalsbræens flade snemark sænker sig her svagt ned til
Kaldekaris snebare fjeldknauser, som derefter styrter mindst et
par tusen fod bråt ned til Snauedalen.
Fra Kaldekari er et pragtfuldt skue udover den trange
Supp-helledal og Fjærlandsfjord.
Litle Supphellebræ næres af et snebækken i øst for den
fjeldstrækning, paa hvilken Snenibba (Supphellenipa) ligger. Denne
bræ gaar nedover i sydøstlig retning med sterk skraaning og
naar ned i Supphelledalen, omtrent 5 km. ovenfor Store
Supphellebræ. Den er omtrent halvt saa lang som denne og har en
temmelig betydelig bredde i høiden, men lavere ned er den kun
200 meter bred. Mægtigheden synes at være mindre betydelig.
Denne bræ ligner i sit udseende lidt Bøjabræen, men den er
mere steil i den nedre del. Den udmærker sig ved sin hvide
farve, liggende trangt mellem sorte fjelde. Bræen gik i 1869
hurtig frem. Til andre tider siges den at have gaaet tilbage.
I sommeren 1899 syntes den at være i tilbagegang. I 1869
havde den faaet en moræne, af hvilken de Seue i 1868 kun saa
svage spor. I de nærmeste omgivelser i dalen er der egentlig
ikke moræner, men store ansamlinger af stene. Efter
middeltallet af to maalinger ligger bræens nedre del 409 m. o. h.
I Veitestranden i dalene ovenfor Veitestrandsvatn,
Langedalen og Austerdalen, kommer der ned flere store bræer. Nemlig
paa Langedalens sydvestside Nystølsbræ og tre Optagsbræer, og
videre kommer ned udfyldende hoveddalene Langedalsbræ i
Langedalen og Austerdalsbræen i Austerdalen.
Langedalsbræen, der ligger inderst i Veitestranddalen, dannes
ved forening af fire bræer, af hvilke to kommer fra øst og de
to andre fra vest. Da der er bråt og steilt, danner alle disse
bræer, før de naar ned til dalbunden, et utilgjængeligt kaos af
sprækker og revner, men den samlede bræ har ikke sprækker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
