Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NATl’RI.IG BESKAFFENHED.
111
ligger først en temmelig betydelig bræ, Nystølsbræen, som
imidlertid ikke naar ned i dalbnnden; den danner afløb for den
sydlige del af ismarken vest for Langedal.
Tunsbergdalsbræen, som maaske er Norges længste bræ, ligger
i en sidedal, Tunsbergdalen, til Jostedalen, men den hører til
Lyster herred. Tunsbergdalen gaar op mod vest fra
Jostedalen, omtrent 8 km. fra Gaupnefjordens bund, og fortsætter,
men med krumninger, ca. 5 km. i vestlig retning, faar saa
nordlig retning sydfor Tunsbergdalsvatn og gaar saa 7 km. i
nordlig og nordvestlig retning op til bræen, saa at dennes afstand
fra havet bliver ca. 20 km.
Tunsbergdalsbræen gaar først i retning mod sydøst og
derefter mod syd gjennem Tunsbergdalen. Den er 14 km. lang og
1000 å 1500 meter bred.
Den øverste del af bræen har en skraaning paa 15° med
nogle tversprækker. Skraaningen af det mellemste parti, hvis
udstrækning er 8 km., er næsten umærkbar, idet bræens
overflade (sprækker undtagne) er saa jevn og flad, at man kunde
bringes paa den tro, at ismassen flyder paa en sjø.
Den er i det hele saa flad og fri for sprækker, at den med
undtagelse af det nederste parti let kan passeres.
I de lavere dele er der de steder, hvor skraaningen er
omtrent 15°, og bræen er der meget sønderskaaret.
Bræen begrændses af steile fjeldvægge, som gaar helt ned
til bræen undtagen i den nederste del. Bræen synes i sin midtre
del at have stor mægtighed, som man sikkert kan anslaa til 200
meter i det mindste.
Tunsbergdalsbræens høide over havet er 446 meter.
Det heder i 1870, at denne bræ dengang i nogen tid havde
trukket sig tilbage.
Det angives, at den i 50 aar, fra 1820—70, havde trukket
sig omtrent 300 meter tilbage, og samtidig havde mægtigheden
aftaget betydelig.
Det antoges i 1870, at bræen da paany gik frem.
I de senere aar er den gaaet yderligere tilbage.
Ned i en botn, store Brimkjedelen nær Tunsbergdalsbræen,
kommer fra vest inderst inde en liden bræ, som forener sig med
hovedbræen. Den har, som alle bræer her, aftaget meget i de
senere aar (før 1900), saa isens mægtighed inde i store
Brimkjedelen nu er meget mindre end tilforn; isens overflade herinde
ligger nemlig nu omtrent 100 meter lavere end det laveste punkt
paa hovedbræen foran Tunsbergdalsbræen.
Foran Tunsbergdalsbræen er der tre endemoræner; den
nederste er den betydeligste, og den hidrører antagelig fra bræens
sterke fremrykning i midten af forrige aarhundrede. Den ligger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
