Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
NORDRE BERGENHUS AMT.
1100 meter nedenfor bræens endepunkt i 1900. Mellem denne
og bræen ligger der to mindre endemoræner, den ene 300 meter
fra bræen, den anden 580 meter.
Tunsbergdalen nedenfor bræen har flad bund. Naar
undtages morænerne umiddelbart ved bræen og nogle gamle elveleier,
saa er der ingen ujevnheder i dalbunden. Jordbunden, som er
aur, er bevokset med græs og dvergbirk.
Bræelven, som gjennemløber dalen i mange bøininger, falder
ud i Tunsbergdalsvatn og er temmelig stor og har maaske i
usædvanlig høi grad den farve, som er eiendommelig for disse
elve; den bliver meget klarere efter at have passeret
Tunsbergdalsvatn, og den fylder mærkbart aar efter aar vandet med sit
materiale.
Paa østsiden faar Tunsbergdalsbræen tilløb fra fire smaa
sidebræer, men man finder kun spor af en midtmoræne.
Lørdag den 6te august 1900 kom der flom i Leirdalselven,
der kommer fra Tunsbergdalen; den voksede op til en usædvanlig
størrelse, brød sig et nyt leie, skar sig tvers igjennem
hovedveien nedenfor broen over det gamle løb og ødelagde veien paa
en strækning af flere hundrede meter. Dette skede omtrent en
mil ovenfor Marifjæren i den del af Jostedalen, der hører til Lyster
præstegjeld. Hele Jostedal præstegjeld blev imidlertid ganske
afspærret fra forbindelse med udenverdenen.
Der foraarsagedes skade paa en del furuskog tilhørende
gaarden Leirmo.
Elven tog sig nyt løb ved gaarden Leirmo, hvor den falder
ud i Jostedalselven.
Ved gaarden Leirdal, noget høiere oppe, tog elven samtidig
ud en bro, som havde staaet i over hundrede aar. Dette viser,
at flommen var usædvanlig stor. Da der paa denne tid ikke
var nogen større vandmængde end almindelig hverken i selve
Jostedalselven eller i de andre elve i distriktet, formodede
beboerne af de omliggende gaarde, at flommen i Tunsbergdalselven
maatte skyldes en opdæmning af bræen. En saadan antagelse
finder ogsaa støtte deri, at der hver af de forudgaaende sidste
fire somre indtraf stor flom i Tunsbergdalselven i slutningen af
juli maaned, uden at elvene i de tilstødende egne steg noget
paa denne tid. Flommen 1900 var imidlertid større end nogen
af de foregaaende.
Maaske skyldes disse flomme efter ./. Rekstad opdæmning
ved Tunsbergdalsbræen foran botnen store Brimkjedelen.
Tunsbergdalsbræen ligger her, som omtalt, 100 meter høiere
end isen i store Brimkjedelen.
I Jostedalen og dens sidedale kommer der ned flere bræer
fra Jostedalsbræen, nemlig: Grønneskredbræ (den sydlige Herset-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
