Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114
NORDRE BERGENHUS AMT.
længde af 24 m., en bredde af 10 m., og høiden af det parti
af den, som rager op af jorden, er omkring 8 m. Dette giver
et kubikindhold af det, som er over jorden, paa 1920 m.3
Bergarten i disse store flytteblokke er gjerne en smuk porfyrgranit med
blegviolette feldspatøine. Den findes ogsaa talrig repræsenteret
i bræens endemoræner og staar i fjeldsiderne omkring her.
Folkene paa Berset angiver, hvorlangt bræen skulde have
naaet i 1829. Herfra og til bræenden var det i 1899 720 m.
Saa meget skulde da bræen have gaaet tilbage i de sidste 70 aar.
Forbes siger, at der (i 1851) ligger en moræne øiensynlig af
nyere datum omtrent 900 yards (823 m.) foran Bersetbræen.
Antagelig menes hermed den nuværende 7de moræne, som nu
ligger 1500 m. foran bræen. I saafald skulde Bersetbræen i de
48 aar fra 1851—1899 have gaaet 670—680 m. tilbage.
Efter disse 2 opgaver skulde altsaa Bersetbræen have gaaet
tilbage 50—60 m. i de 22 aar fra 1829—1851. Dette synes at
være for lidet efter den hastighed, hvormed den har trukket sig
tilbage før og siden. Fra 1748 til 1899 har den gaaet 1680 m.
tilbage.
Tverbræen kaldes af de Seue Nordre Bersetbræ eller Bjørnestegbræ.
Det sidste kan lede til forveksling, da Faabergstølsbræ almindelig
tidligere kaldtes Bjørnestegbræ (kfr. Keilhau, Naumann og Bohr)
efter den lige søndenfor liggende Bjørnestegadnsæter.
Tverbræen ligger nu med sin ende mindst et par hundrede
meter op i fjeldsiden over dalbunden, men har engang naaet helt
frem til elven nede i dalen kort vestenfor gaarden Berset.
Morænerne nede i dalen viser det.
Om denne bræ har Bohr («Om Isbræerne i Justedalen», pag. 4)
følgende beretning fra Indre Sogns thing- og justitsprotokol:
«Paa Gaarden Berset i Krondalen vare Aar 1742, den 21de
August, Sorenskriver, Foged og seks udnævnte Synsmænd tilstede
for at granske den Skade, Iisbræen da havde foraarsaget. De
fandt, at det hele Iisfjeld havde nedtrængt sig 880 Fod fra
Ber-sets Huse imellem tvende Fjelde i et Fjeldskaar, Tufteskaaret
kaldet. Denne Iisbræ kommer fra Norden og viser imod Sønden
til et Fjeld, Høineppen paa hiin Side Elven. Tvende gamle
Mænd forklarede, at Iisbræen i deres Ungdom havde været øverst
oppe i Tufteskaaret, men nu nedtrængt sig i de sidste 10 Aar
omtrent 600 Fod paa den slette Mark. Denne Iisbræ fører foran
sig fra Grunden af Alt det, der forekommer af Jord og Steen.
(Disse Hobe af Sand, Gruus og Steen kalde Justedølerne Vorre,
Schweizerne Moraine og Iislænderne Jøkelgjærder).
I Breden havde Bræen tiltaget 1680 Fod. I Vest tversover
Dalen ere Fjeld og Mark, øverst fra ned til Elven, bedækkede
af Iisbræer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
