Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NATl’RI.IG BESKAFFENHED.
115
Bersetgaarden var af Bræen næsten ganske berøvet sine
Græsmarker m. m. Den tilbagestaaende Ager var endnu ganske
grøn, lidt Korn havde sat Aks, hvilke endnu vare umodne,
formedelst den strenge Kulde og Vind, som Iisbræen nu mere end
tilforn pustede af sig, og formedels dens Nedtrængen i Dalen,
hvorfor og Kornet bortfrøs ved en Nats stille Veir. Engmarken
var som af et altfor varmende Skin (formodentlig Solstraalernes
Reflexion fra Iisfloden) ufrugtbar og bevokset med ganske lidet
Græs.»
Naar det her heder, at bræen var øverst oppe i Tufteskaaret,
saa synes det rimeligt at antage, at den før sin fremrykning
dengang var længere tilbage, end den nu er.
I endemorænerne foran bræerne optræder ofte vandslidte
stene som elvestene. Disse maa være rullede af rindende vand
under bræen.
I overflademorænerne er kantstødte og skarpkantede stene
de fremherskende, men ogsaa der lindes enkelte glat afrundede
stene.
Nigardsbræen ligger i en af Jostedalens sidedale ca. 40 km.
fra havet; da veien til den er forholdsvis let, saa er det en af
de bedst kjendte bræer i vort laud. Den er omtrent 6000 meter
lang og 780 meter bred. Den har en mægtighed af omtrent
100 meter. Skraaningen er omtrent 10°.
Dalbunden er flad med mange moræner.
Bræen siges at have gaaet frem i 1868, tidligere gik den
tilbage.
Dalen er ganske svagt heldende. Nigardsbræen er særlig
karakteristisk ved sine serpentinebugtninger nedigjennem dalen.
Den naar, efter Rekstad, ned til 310 m. o. h. Bohr angiver
høiden her til 333 meter og Naumann til 330 meter.
I 1742 og 1743 rykkede denne bræ, efterat den havde vokset
i omkring 30 Sää sterkt frem, at den ødelagde ganske den
ene af gaardene Nigard og beskadigede meget Bjørkhaugen.
Fra 1748 begyndte den at gaa langsomt tilbage, men endnu
i begyndelsen af dette aarhundrede var den langt fremme.
En gammel kone paa Bjørkhaugen, som døde omkring 1895,
kunde fra sin ungdom huske, at man fra Bjørkhaugen saa solen
gaa ned bag bræen, idet denne var saa høi og laa saa langt
fremme i dalen, at den for Bjørkhaugen skjulte fjeldene
i vest.
Nedefter dalen foran Nigardsbræen er der endemoræner. 3
af disse er meget større end de øvrige. Ved dem maa bræen
have staaet stille nogen tid. Den første af dem ligger omtrent
500 meter nedenfor bræens ende. Den er saagodtsom nøgen,
kun lidt mos sees her og der paa stenene i den. Folkene paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
