Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
NORDRE BERGENHUS AMT.
Aabrekkebræen kaldes ogsaa Brenclalsbrce efter elven Brenna,
som kommer fra den; dens hovedretning er mod vestnordvest;
den kommer ned i en sidedal til Oldendalen. Den øvre del er
steil og meget forreven, derpaa bliver den mindre skraanende og
har færre sprækker. Paa bræen er der store ispigger og
gruskegler. Fra østsiden kommer en liden, bråt bræ ned til
hovedstrømmen, men der er kun svage spor af midtmoræner. Bræen
er omtrent 3 km. lang og 400 meter bred. Høiden over havet
er omtrent 266 meter, i 1900 efter J. Rekstad 257 meter.
Det er den af bræerne i Olden, som gaar længst ned.
I Olden gaar det sagn, at denne bræ for lang tid siden
ikke naaede helt ned i dalen, men kun hang fremover fjeldet.
Gaarden Aabrekke og en ødelagt gaard Tungøen skal da have
havt en udmærket havnegang for sine kreaturer i den dal, hvor
bræen nu ligger.
De Seue sætter Aabrekkebræens fremrykning til omkring
1720, men opgiver ingen kilde herfor. Det er ogsaa rimeligst
at henlægge den til begyndelsen af det 18de aarhundrede efter
andre bræers sterke fremrykning paa denne tid.
I dalen foran Aabrekkebræen er fem endemoræner. Den
første 40 meter fra bræens ende, den anden 220 meter. Til
denne sidste naaede bræen for 28 aar siden; altsaa har den
trukket sig 220 meter tilbage i de sidste 28 aar før 1900. Den
anden endemoræne er meget stor. Den markerer bræens
standpunkt, da den var længst fremme i begyndelsen af 70-aarene.
Den tredje endemoræne ligger 348 meter fra bræens ende, den
fjerde 573 og den femte 948 meter. Foran denne paa
berghammeren op for gaarden Aabrekke er der mærker efter, at bræen
engang for ikke saa lang tid siden har naaet did.
I Olden kan traditionen berette, at bræen har naaet omtrent
1100 meter længere frem, end den nu naar.
Det heder nemlig, at omkring aarene 1775—1800 naaede
Aabrekkebræen saa langt frem, at isstykker fra den undertiden
styrtede udover den bratte hammer op for gaarden.
Der har ved Aabrekkebræen ligget en gaard Tungøen, som
i sidste halvdel af det 17de aarhundrede havde tre opsiddere,
og disse kunde føde paa sine gaarde efter matrikelen for
Nordfjord af 1767 38 naut og 3 heste, og de avlede 29 tønder korn.
Ifølge fogedregnskaberne flk Tungøen, som i 1667 havde en
skyld af 2 løb 3 pd. smør, sin matrikelskyld i 1702 nedsat med 2
pd. 8 mi 1728 med 1 pd. 16 mff. og i 1735 med 2 pd. 12 m
Da havde den tilbage kun 12 mff. af sin matrikelskyld.
Efter sagn, meddelte af lærer Martinus E. Bødal, heder det:
«Aar 1734 stor skade paa Tungøen paa ager og eng ved
elvebrud af Brenna, som kommer fra Aabrekkebræen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
