Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NATl’RI.IG BESKAFFENHED.
121
Aar 1743 den 12te december skede atter stor skade paa
Tungøen ved udrasning af bræen, som bortrev husene med indbo,
folk, kreaturer, stort og smaat. Kun en tjenestedreng og en 12
aars gammel gut samt 2 kjør reddedes.
Aaret 1744 var der skifte efter Gullak Tungøen og kone,
og der fandtes kun de to reddede kjør, en fjærpude, to veste
og en gammel sæk.
I 1661 foredes paa Tungøen 2 heste og 44 naut.
Hustom-terne vises den dag idag. Gaarden har siden 1743 ligget øde
og hører nu til nabogaarden Aaberg.»
I tidsrummet fra 1702 til 1740 flk foruden Tungøen flere
gaarde i Olden sin matrikelskyld nedsat. I sin helhed angives
grundene at være elvebrud, stenskred og snefonn.
1 fogedregnskaberne findes udtalelser om de beskadigede gaarde
i Olden fra høstthinget, som holdtes paa Faleide i Nordfjord 6te
november 1744.
Det heder, at «disse Aftagsgaarde her udi Oldens Skibrede
endda desværre findes i slettere Tilstand end tilforn, efterdi de
aarligen tilføies større og ubodeligere Skade af Elvebrud,
Steen-skrede og Sneefond, saa at de aldrig kand blive anseet for mere
end itzige Skat og Leye, men snarere er at befrygte, at deraf
mere kand blive aftagen».
Denne beskadigelse af en række gaarde i Olden synes at
staa i sammenhæng med bræernes fremrykken paa denne tid.
Bræerne i Nordfjord synes at have begyndt at gaa frem ialfald
ved aar 1700, sandsynligvis endnu lidt tidligere. Allerede 1702
var skaden paa gaardene saa stor, at f. eks. Tungøen fik siti
matrikelskyld betydelig nedsat (med 2 pd. 8 m$).
Brigsdalsbræen kommer ned med steil skraaning i Brigsdalen,
sidedal til Oldendalen. Bræens overflade er meget forreven
og fuld af sprækker. Bræen er omtrent 3 km. lang og 300—
600 meter bred. Bræens overflade er overmaade ren, hvorfor
den tager sig godt ud mellem de sorte fjelde.
Høiden over havet er 326 meter. I den flade dalbund er
der kun svage spor af moræner.
Brigsdalsbræen har været anseet for ubestigelig; imidlertid
har A’. Bing og Rasmus Aabrekke i 1895 gaaet fra Brigsdalsbræens
nedre ende midt op selve bræen og op til Jostedalsbræens høieste
punkt. Det tog 9 timer at gaa op selve bræen og det ovenfor
liggende bratte firnbassin.
I vintertiden, naar sneen ligger som et jevnt dække ogsaa
over isjøklerne og fylder alle sprækker og kløfter, vil det være
lettere at bestige Brigsdalsbræen. Om sommeren, i juni, juli,
august og september, er sneen borte, og Brigsdalsbræen er en
eneste bråt ur af is med gabende kløfter og udoverhængende,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
