Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
NORDRE BERGENHUS AMT.
«Det er og et Sagn blandt Bønderne i Justedalen, at der i
samme Dal, som nu er opfyldt med Snee fra det yderste til det
øverste, har tilforn staaet 14 Røgstuer. Og at dette ikke er en
Digt, sluttes rimelig deraf, at der i en Myr, som gaar hen til
Bræen, sees en Gade eller en Stenbroe, som uden Tvivl har været
en Kjørevei for daværende Bønder.»
Antagelig ligger der noget til grund for dette sagn; denne
fremrykning af Nigardsbræen ligger imidlertid efter Rekstad meget
længere tilbage i tiden end den fremrykning, vi kjender i
begyndelsen af det attende aarhundrede.
Dette sluttes deraf, at i matrikelen’ af 1667 fik Jostedalen
sin skyld noget forøget, medens flere af de øvrige bygder i Sogn
flk den nedsat. Lensregnskaberne for Sogn i det syttende
aarhundrede viser, at der ikke i dette tidsrum er gaarde forsvundne
i Jostedalen. Bræerne har ikke ødelagt nogen gaard i det
syttende aarhundrede, thi det vilde da have vist sig i disse
regnskaber og i Jostedalens matrikel.
Den fremrykning af Nigardsbræen, hvortil sagnet knytter
sig, har ikke efter dette fundet sted senere end i det sekstende
aarhundrede.
Den store fremrykning, som fandt sted i 1742 ved bræerne
i Jostedalen, omtales i «Kort Beskrivelse over Justedalen, fra
1750 » af Matthias Foss (Thaarup: Magazin for Danmarks og
Norges Beskrivelse b. II, pag. 1—44). Foss blev i 1742
sognepræst i Jostedalen, eller paa den tid, da bræen rykkede
voldsomst frem.
«I Aaret 1742 in Medio Augusti var K M. Foged med
Sorenskriveren der paa Stedet til Aftagsforretning paa de Jorder,
som ere Iisbræen nær hosliggende og af den beskadigede. Da blev
der maalet fra Bræen til første Huus, som stod nærmest derved,
og befandtes da en Distance af hundrede Alne derimellem; men
fra bemeldte Tid til Aarsdagen derefter 1743 havde Iisbræen
ei allene skudt sig frem de 100 Alne i Længden, foruden
umaadelig i Breden, men endog borttaget Husene, omkastet dem, væltet
dem for sig med en umaadelig Mængde af Jord, Gruus og store
Stene fra Afgrunden og knuset dem i ganske smaa Stykker, som
endnu er tilsyne, og Besidderen maatte med Hast forlade Gaard
og Grund med Sine og Eiendele og søge sig Huus, hvor han
kunde. Foruden at denne Gaard, som kaldtes Nigard, er med
Ager og Eng i Grund ødelagt, har Iisbræen nærmet sig i de
paafølgende Aaringer til en anden Jord, kaldet Bjerkehougen,
borttaget dens Ager og Eng, saa de bare Huse staae tilbage, og altsaa
er ubeboelig: i hvilken Henseende jeg ei har villet eller kunnet
anføre disse Jorder, som total ødelagte, iblandt
Milvirsdalens-Gaarde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
