Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NATl’RI.IG BESKAFFENHED.
125
Disse forandringer er vel bekjendt blandt befolkningen nær
bræerne, og der er tildels fra ældre tid opbevaret efterretninger
om bræernes fremrykning, særlig naar de har gaaet saa langt
frem, at de har ødelagt jord og huse, saa at gaardene maa sættes
i mindre skyld.
I de senere aar er iagttagelser og efterretninger om deslige
forandringer i bræerne samlede af J. Bekstad og P. A. Øyen.
Folk, som bor nær bræerne, har undertiden gjort op
almindelige regler for bræernes forandringer.
Vald anfører fra Jostedalsbræen et sagn om, «at denne
sne-bræ i en tid af 30 til 60 aar gaar fremad, og atter i en anden tid
trækker sig tilbage» (Skrivter af Naturhistorie-Selskabet b. II,
h. I, pag. 64). Bohr anfører ligeledes fra Jostedalen et lignende
sagn, hvorefter bræerne skulde aftage og formindskes hvert syvende
aar eller hvert nittende aar. Saadan theori om, at bræerne gaar
7 aar frem og 7 aar tilbage, træffer man ogsaa nutildags af og til.
Efter de foreliggende oplysninger synes det at være saa, at
bræerne i Norge i første halvdel af det attende aarhundrede
rykkede sterkt frem og dækkede strækninger, som før havde været
isfrie. Samles de før meddelte iagttagelser og andre, faaes:
I 1742—1743 ødelagde Nigardsbræen, som havde rykket frem
i omkring 30 aar, en af gaardene Nigard og beskadigede to eller
tre af nabogaardene. Samtidig gjorde en anden af jøklerne fra
Jostedalsbræen, vistnok Tverbræen, stor skade gaa gaarden Berset,
og omtrent ved denne tid rykkede ogsaa bræerne i Olden sterkt frem.
Fra midten af forrige aarhundrede har bræerne i Norge i
det hele gaaet tilbage, og de synes at gjøre det fremdeles.
Men der er sagn, der tyder hen paa en endnu ældre
fremrykning end den i midten af det attende aarhundrede. Matthias Foss,
der skrev i 1750, omtaler et sagn i sin beskrivelse af Jostedalen,
hvorefter Nigardsbræen længe før hans tid har ødelagt gaarde.
Matthias Foss skriver:
«Jeg har foran erindret, hvorledes denne Iisbræ har paa den
vestre Kant skudt sig ned ei allene i Krondalen, men endog i
Milvirsdalen. I denne sidste dal, hvor den nu forefindes,
foregiver Almuen, at der i gammel Tid skal have været en stor slet
Dal, hvor sex Jorder have været. Vist nok er det, at det
klar-ligen lader sig see der har været en stor og slet Dal, hvor
Iis-bræen nu ligger, og kan altsaa foranførte Foregivende være
troligt, allerhelst man seer klarlig for Øinene, hvorledes den aarlig
har tiltaget og skudt sig frem og tilbage.»
Efter dette skal der i gammel tid, det vil sige længe før
Foss skrev i 1750, været 6 gaarde i Mjelværdalen.
Hans Wiingaard, som var præst i Jostedalen fra 1725 til
1731, beretter ligeledes:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
