Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NATl’RI.IG BESKAFFENHED.
129
i Fjærland at have rykket frem. Forbes, der skrev i 1851,
beretter nemlig, at efter hans førers udsagn var bræen for 100 aar
siden meget større, saa at den gik tvers over dalen og dæmmede
elven, som gaar igjennem dalen, eller maaske gik elven under bræen.
Mulig skriver sig fra hin tid den beretning, hvorefter
husmanden satte karret med saakorn fra sig paa isen.
Biskop Neumann fortæller i 1823 om Litle Supphellebræ, at
den i en tid af 100 aar har trukket sig tilbage 1500 skridt og
Store Supphellebræ 900 skridt.
De Seue beretter, at Bøjabræeu siges i de sidste 150 aar at
have gaaet 600 meter tilbage.
Biskop Neumann anfører i 1823, at den har paa en tid af 100
aar trukket sig omtrent 900 skridt tilbage, hvorom vorren vidner.
Om Vetlefjordbræen fortæller Neumann i 1823, at den har i
en tid af 100 aar gaaet 2000 skridt tilbage, da den har ligget
helt ned over fjeldet og endnu et stykke fremover dalen.
Ogsaa bræerne i Nordfjord synes i midten af det 18de
aarhundrede at have gaaet frem. De Seue beretter saaledes i 1870
om Aabrekkebræen i Olden, at denne først i de sidste 150 aar
har været en bræ af første orden. Den maa da have gaaet
temmelig raskt frem, og paa veien har den ødelagt en stor del
af det dyrkede og dyrkbare land, hvorfor Aabrekke gaard og
flere andre gaarde flk meget mindre skyld.
Forøvrigt henvises til den tidligere beskrivelse af bræerne i
Loen og Olden.
Før bræerne i forrige aarhundrede rykkede frem, var de
ligesaa langt tilbage, som de nu er, maaske lidt længere. Bohr
(Om Iisbræerne i Justedalen) beretter i 1819 i overensstemmelse
med den før omtalte forretning fra 1743, at «efter nogle Mænds
Forklaring havde Bræen (Nigardsbræen) overdækket en Strækning
af en Fjerdedel Miil i Længde.»
Nigardsbræen skulde efter dette under hin fremrykning have
gaaet 1/i mil frem. I 1899 laa dens ende 2100 meter bagenfor
endemorænen fra 1743.
Om Tverbræen i Krondalen, som beskadigede gaarden Berset
i 1742, antages, at den før fremrykningen var længere tilbage,
end den nu er, saaledes som synes antaget ved forklaringen fra
1743, som før er anført.
Den store fremrykning af bræerne i forrige aarhundrede
begyndte 1700—1710; bræerne havde hos os en minimumsstand
omkring aar 1700 eller, efter meddelelse fra P. A. Øyen, noget
tidligere, forud for 1675. De var længst fremme 1745—1750. Siden
har de aftaget i omtrent 150 aar.
Bræernes fremrykning er raskere og mere kortvarig end deres
aftagen.
9 — Nordre Bergenhus amt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
