Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
NORDRE BERGENHUS AMT.
Det er efter dette sikkert konstateret, at der ialfald ved
mange af Jostedalens bræer var en betydelig fremrykning i den
første halvdel af det 18de aarhundrede, og de har i det hele og
store siden den tid trukket sig tilbage, dog saaledes, at de til
sine tider har gaaet noget frem for saa atter at fortsætte sit
tilbagetog.
Over disse mindre forandringer i bræernes beliggenhed er der
en del iagttagelser.
I aarene 1868 og 1869, da de Seue studerte Jostedalsbræen,
synes en del bræer at have gaaet en smule frem.
Om Vetlefjordbræen siger de Seue, at den i mands minde
har gaaet tilbage, maaske med undtagelse af de par sidste aar
(1868, 1869).
Bøjabræen begyndte i 1869 og maaske allerede i 1868 at
gaa frem.
Store Supphellebræ har længe trukket sig tilbage, men dog med
korte fremstød. I 1868 begyndte den at vokse og voksede
hurtigere i 1869. I disse to aar gik den tilsammen frem 10
meter.
Vetle Supphellebræ gik hurtig frem i 1869, særlig blev den
bredere. Før siges den at være gaaet tilbage.
Austerdalsbræen synes i 1869 at gaa frem; før sagdes den
at være gaaet tilbage ligesom de andre bræer i
Veitestrands-dalen.
Tunsbergdalsbræen havde i 1869 gaaet tilbage, i de sidste 50
aar maatte den efter paalidelige beretninger have gaaet 300 meter
tilbage, og samtidig var mægtigheden betydelig aftaget.
Bjørnestegbræen gik dengang fremover, medens de andre bræer
i Krondalen gik tilbage.
Om Nigardsbræen, Greidungsbræen og de tre bræer i Olden
heder det, at de paa hin tid, 1868 og 1869, gik fremover,
medens de før havde trukket sig tilbage, og Lodalsbræev og
Stega-holtbræen gik frem i 1869.
Denne fremrykning af bræerne i Jostedalen, om hvilken
de Seue beretter fra 1868 og 1869, har imidlertid hverken været
langvarig eller betydelig, og senere heder det, saa godt som
stadig, at bræerne her trækker sig tilbage. Herom er der mange
beretninger.
Tunsbergdalsbræen endte i 1881 med en væg af et
kirke-taarns høide, og den var i 1895 nedsmeltet. Bersetbræen og
Nigardsbræen har aftaget. Brigsdalsbræen har aftaget stadig fra
1887—1893, de aar, da der foretoges forbygning af kanalvæsenet
i Oldendalen; ligesaa aftog Kjøtabræen. Bræerne i Loen har
ogsaa gaaet tilbage i den senere tid. Om det end har været
iagttaget, at en og anden bræ omkring Jostedalsbræen har rykket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
