Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
XORDRE BERGENHUS AMT.
høi, at jo Fjeldene ligge høiere, dem man benytter sig af som
Varer at see efter, paa det man ei skal fare vild af Veien; dog
maae man have kiendte Veivisere med sig, eftersom Veiene ere
ligesaa vildsomme og farlige her, som før er meldt om Veien fra
Bersæt. De Tider, man allene kan reise over Bræen, er fra Paaske
til Mikkelsdag, da man maa passe, det er klart Veir, formedelst
den tykke Skaadde, der ellers ligger paa Bræen, -naar Himmelen
er skyet, da man ikke kan see for sig, mindre fare Veien,
ligesom man da umuelig kan vide, hvor man er, men maa frygte
for at nedsiunke hvert Øieblik i Afgrunden. Man maa og klæde
sig skarp vinterklædt formedelst Kulden af Bræen, der forhindrer
Solens Hede høieste Sommers Dag, saa og indrette sin Reise
saaledes, at man kan komme over Bræen samme Dag, man begiver
sig paa den, af Frygt baade for paakommende Uveir og Mangel
paa Hvilesteder.
Denne Vei farer Almuen her paa Stedet gierne aarligaars
over, da de tilforn overlægge med hinanden, at de mange kan
reise tilsammen. Og føre de did med sig, hvad de forfærdige
her hiemme om Vinteren tilforn af Trævarer, Truge, Ambre,
Skaaler, Øser, Træskeer m. m., som de der strax faae afsat og
bedst betalt. Didfra føre de ei noget stort, undtagen det kan
indtræffie, at de medbringe tilbage Havre, Sild og Korn, dog ikke
af nogen Importance. Did fare ogsaa Handlingskarle og kiøbe
Kreaturer derfra, som de føre herover igien, samt Heste,
undtagen de, som have hiemme i Valders i Christiania Stift, hvilke,
naar de fare denne Vei over Bræen og tilforhandle sig i Nordfiord
store Drifter med Kreaturer og Heste, komme ikke gierne denne
Vei tilbage igien, men fare en anden beqvemmeligere og komme
ned ved Leikanger, hvorfra de siden reise til Søes til Leirdal og
fremdeles over de Fielde til deres Hiem.
Man hører dog ellers ikke gierne nogen at komme til Skade
eller Ulykke paa Bræen; dog traf det 1742, at en fattig Mand
omkom paa den, som havde hiemme her paa Stedet, og vilde til
Nordfiord at bede sit Brød, men er ei til Datum funden paa
hvad Sted i Bræen han er bleven. I Aaret 1743 mistede en
Gaardmand her en Hest, da han kom fra Nordfiord med en
Kornkløv, og bekom han vel Kornet igien, som Folk kom ham
til Hielp og med store Reeb hissede det op af Bræen, saasom
Gabet paa det Sted til hans Lykke ei var meget dybt, men Hesten
var død; thi det er plat umueligt at komme levendes op igien for
den, som gaaer løs og falder ned i en af disse Sprækker, dem
man ikke kan tage sig i Agt for eller see, fordi Vintersneen ligger
saa løselig paa Hullerne og bedækker dem, at man ei kan vide
andet end man farer en sikker Vei, før Livet er borte. Derfor
maa man have En med, som er den rette Vei vel bekiendt og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
