- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIV. Nordre Bergenshus Amt. Første del (1901) /
133

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

NATl’RI.IG BESKAFFENHED.

133

fra med dampskib til Vadeim er 120 km. og saa 119 km. er det
overland til Gloppen og derfra med dampskib 60 km. til Olden,
ialt ca. 340 km.

Før dampskibene kom igang, var denne reise meget
langvarig, og færdselen over bræen var derfor før ikke ringe.

Herom beretter Matthias Foss i sin beskrivelse af Jostedalen
i 1750:

«Over denne Iisbræ kan man fare til og fra Justedalen paa
tvende Steder til Indvigs Præstegield i Nordfiord, baade gaaendes
og farendes med Kløv og Kreaturer, som man der pleier at
tilforhandle sig. Nemlig her i Krondalen reiser man fra Gaarden
Bersæt til et Annex, kaldet Aalden, hvor den første Gaard, man
kommer til paa hiin Side af Bræen, kaldes Qvame; og bestaaer
denne Veis Længde af halvtredie Miil. Her er Iisbræen saa stor,
at Skyerne støde an paa den, og de høieste Fielde ligge dybt neden
for den som en Afgrund, at man knap engang kan see dem,
mindre tage Mærke paa dem til sin Reises Fortsættelse, saa man,
for ikke at fare vild, har opsat Varer paa Bræen af Træ som
Milepæle og endda maa man have med sig herfra velbekiendte
Folk til Ledsagere; at man ikke skal enten fare vild eller falde
ned i de forborgne dybe Huler og Gab, som paa sine Steder
findes paa Bræen, hvor Sneen kan være sammendreven og ligge
løselig ovenpaa Hulerne og bedække dem. Denne Vei fares ei
saa jevnlig, saasom den besværligste og farligste.

Det andet Sted, man farer over Iisbræen, er i Milvirsdalen,
dog ikke paa det Sted, hvor den foran findes beskreven at være
nedkommen lige for de tvende Gaarder Milvir og Elvekrog —
Thi strækker den sig paa adskillige Steder og i adskillige
Præste-gielde baade i Længden, Breden og Høiden, og, som gamle Mænd
forklare efter deres Fædre, har den skudt sig og udvidet sig i
9 Præstegielde; dog vides og kiendes deres Navne ikke alle, som
nogle af dem ligge i Nordfiord; eller veed man at nævne nogle
af de bekiendte Steder, hvor den lader sig tilsyne, som for Ex.
langt ude paa Vedestranden i Fylkisbygdens Præstegield, i
Sogn-dals-Dalen i Sogndals Sogn, og over Leikangers Hovedsogn, hvor
man fra Vig tvert over Fiorden kan see den: paa disse Steder
sees den her udi Sogns Provstie, og i Nordfiord i Indvigs
Præstegield. — Stedet da at melde om, hvor man i Milvirsdalen reiser
over Iisbræen, er ved foranførte Gaard Nedre-Faaberg, hvor forbi
man farer en Miil frem i en slet Dal kaldet Stordalen, hvor
Milvirsdals Almue haver sit Fæ gaaendes om Sommeren: der
begynder Bræen, hvor man reiser over og kommer ned til et
andet Annex i Indvigs Præstegield, kaldet Opstryn; og er Bræen
herover ikkun fem Fierdingers Vei til første Gaard navnlig Grejung
i det Annex. Paa denne Kant at fare over er Iisbræen ikke saa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/14-1/0149.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free