- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIV. Nordre Bergenshus Amt. Første del (1901) /
137

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

NATl’RI.IG BESKAFFENHED. 137

i sydsydøstlig retning ned til Austerdalsbræen, som man stiger
nedover ad den sydvestligste af de fjeldknauser, der stikker op af
ismassen. Det er det nederste parti af denne fjeldknaus, Bergens
turistforening har gjort farbar.

Det meste af dette er turistveie, der kun er forsøgt nogle
gange.

Nævnes kan veien fra Aamot i Jølster gjennem Oldenskaret
til Olden, skjønt den ikke egentlig fører over Jostedalsbræen.

Fra Aamot i Jølster kan gaaes gjennem Oldenskaret til
Brigsdal i Olden. Veien gaar forbi Aamot støl; høidepunktet
paa veien er ca. 1100 meter. Paa Oldensiden er
nedstigningen bråt.

Aalfotebræeii eller Gjegnabræen. Aalfotebræen eller
Gjegna-bræen kaldes en betydelig isbræ, der ligger vestlig i Nordfjord
paa fjordens sydside i herrederne Daviken, Gloppen, ligesom den
dækker dele af Søndfjord i Kinn og Bremanger herred.

Det rigtige navn paa denne snebræ, der strækker sig 30 km.
fra østnordøst mod vestsydvest, fra Hyenfjorden til henimod Gulen,
er vistnok Aalfotebræen.

Efter den høieste top i bræens østlige del, paa amtskartet
kaldet Gjegnalund, 1722 meter, er den eller dens østlige del
benævnt Gjegnalundsbræ. Fjeldet heder imidlertid Gjegnet eller
Blaanibba, saa at bræen ogsaa er benævnt Gjegnabræen.

De omgivende bygdelags kjendskab til den er lidet; i
Nordfjord bruges ofte den gjængse fællesbetegnelse for bestandig is
og sne nemlig «blaabræde» som egennavn for bræen.

Egentlig er det vel den østlige del, som heder Gjegnabræ
og den vestlige del Aalfotebræen, men disse bræer er
sammenhængende.

Bræen er mærkelig først ved sin beliggenhed saa langt mod
vest, dernæst ved sin høide over havet, idet ikke andre fjelde
saa langt mod vest naar op til Gjegnets høide, 1722 meter.
Dernæst er bræen mærkelig ved sine usædvanlig øde og vilde
omgivelser og sine fjeldformer.

At fjeldene her saa langt mod vest har saa betydelig høide,
har visselig sin grund deri, at de bestaar af overmaade haarde
og tungtforvitrelige bergarter, konglomerat og sandsten, og at
omgivelserne er øde og vilde, staar ogsaa i forbindelse med
denne bergarternes mangel paa evne til at forvitre og danne
jordsmon. At en bræ af denne størrelse har lagt sig her saa
langt mod vest, er en følge dels af fjeldstrækningens høide og
dels af den rigelige nedbør, som falder i denne egn.

Disse egne er nemlig særlig udsatte for sterke atmosfæriske
nedslag; Dombestein i Daviken havde efter de ældre meteoro-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/14-1/0153.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free