Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NATl’RI.IG BESKAFFENHED.
139
Disse ensomme og uveisomme egne er endnu
tilholdssted for ikke faa bjørne, og bjørn og bjørnespor træffes paa
bræen.
I ydergrændserne og i dalførene er ikke lidet hjort, og
de reisende beretter om hjortestier i dalene.
Den her omhandlede strækning begrændses i nord af den
del af Nordfjorden, som benævnes Hundviksfjorden og af dens
sidefjord Aalfotenfjord, der fortsætter i Førdedalen; mod øst
ligger den vilde Hyenfjord, mod syd ligger Hopselvens dalføre og
længere vest flere vande paa bræens sydside, af hvilke
Storebotn-vatn, et vand med storartede og vilde omgivelser, er det
vestligste ; i vest ligger Risevatn, og vestlig for dette gaar fjorden
Nordgulen ind.
Foruden de store bræer er der her i denne egn dristige
tinder og dybe gjel med elve, fosser og sjøer.
Fra Skjerdalen, som gaar op paa vestsiden af Hyenfjorden,
er der paa en længde af 30 km. ikke gaard og ikke sæter og
ikke fodsti.
Toppe paa nordsiden af denne store bræ er først Gjegnet, det
høieste punkt, 1722 meter, som anført, paa østsiden af vestre
Øksendalen vestligst ligger Bukkenipen, 1600 meter, saa følger
Storehest, 1421 meter, og Snenibben paa sydsiden af Førdedalen;
vestlig ligger Hjelmen, 1217 meter, en prægtig top, Kjeipen, 1359
meter, og Risebøra med en bræ med mange sprækker. Selve
Aalfotebræen hæver sig i sin midtre del op til 1631 meter. Men
foruden disse- paa kartet benævnte fjelde er der i den her
omhandlede strækning mange andre høist mærkværdige toppe.
I den østlige del gaar, som nævnt, op mod sydsydvest
Skjerdalen, der løber omtrent parallelt med Hyenfjorden og er adskilt
fra denne ved en høi og skarp fjeldryg. Skjerdalen gaar henimod
10 km. op i fjeldet, der for en stor del bestaar af konglomerat,
og som i ikke ringe grad er dækket med evig sne, men dog
med faa og smaa isbræer, hvorfor Skjerdalselven heller ikke har
brævandsfarve.
Ved nordenden af Skjerdalsvatn er birk- og furuskog.
Skjer-dalsvatn har vilde omgivelser.
En vakker tind, af Bing benævnt Svartevastind, med sortblaa
fjeldvægge hæver sig op fra Svartevatn med dristige former.
Den er i vest og syd omgivet af en liden, men vild og bråt
isbræ, mod nord og øst af Svartevatn og dettes afløb.
Dybt under ligger Svartevatn og Svartevasbræ og til den
anden kant end dybere Skjerdalen, og endnu dybere, over 1250
meter ned, sees fjorden. Man ser bræer og tinder nær og fjern.
Gjegnet og Gjegnabræen og fjeldene i Ytre og Indre Nordfjord,
Jostedalsbræen, Søndfjordfjeldene og Søndmørsalperne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
