Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
NORDRE BERGENHUS AMT.
synes at danne store folder eller trug. Mægtigheden af denne
skiferformation er betydelig, paa sine steder antagelig op til
2000 meter.
Et vigtigt fund af forsteninger er gjort i kalksten tilhørende
denne formation paa Atløen af dr. H. Reuscli.
Paa den vestligste del af Atløen ligger fjeldet Skarhamrene
eller Brurestakjen. Dette sidste navn bruges af nordfjordingerne,
som seiler forbi her, fordi fjeldet er stribet og ligner en
brude-stak. Striberne kommer deraf, at der er to bergarter, som veksler,
en mørk, glindsende lerskifer og en hvid kvartssit med
kvarts-konglomerat.
I lerskiferen ligger noget graa kalk, og deri er fuudet
levninger af sjødyr, som tilhører den mellemste del af den
siluriske tid, sjøliljer (enkrinit-led) og koraller (favosites, halysites,
catenularia). Efter dette tilhører bergarterne i dette fjeld, og efter
al rimelighed i en stor del af den nærliggende egn, den siluriske
tid, og disse lags geologiske alder er med dette fund bestemt
som siluriske.
Over denne siluriske formation paa strækningen mellem
Sognefjordens munding og nordover til omkring mundingen af
Nordfjord optræder fire ret mærkelige felter af konglomerat og
sandsten. Sulenøernes felt i Sulen herred, Kvamsheslens felt paa
halvøen mellem Dalsfjord og Førdefjord, Haastenens felt inderst i
Høidalsfjorden i Kinn og Bremangers felt i Bremanger, Kinn,
Gloppen og Daviken herreder.
Om strøget inden skiferfeltet gjælder, som berørt, i det
hele, at det er mere eller mindre parallelt med de her
optrædende fjordes retning, eller rettere de store fjorde gaar i regelen
i strøgets retning, og strøget er altsaa i det hele østvestligt.
Dette er tilfældet i Aafjorden, hvor strøget er nordvestligt og
vestligt, i Dalsfjorden, hvor man finder hovedfjordens og strøgets
retning vestlig, og det samme er i det hele tilfælde i Førdefjorden.
Høidalsfjorden, Eikefjorden og Norddals/’jorden, hvilke allesammen
paa den største strækning gaar gjennem skiferfelt. Denne
sammenfalden af strøgretningen og mange fjordes retning maa
imidlertid ikke opfattes som en undtagelsesfri eller meget streng regel.
Men er strøgretningen i det hele ikke underkastet store
variationer, saa gjælder dette ikke faldretningen, thi denne veksler
ofte, og da nu østvestligt strøg er regel, medens faldet veksler
i de her omhandlede egne, saa sees det, at faldretningen maa
være snart nordlig, snart sydlig. Som regel kan det erindres,
at faldet oftest er ind under konglomeratet, saa at faldvinkelen
paa konglomeraternes sydside er nordlig, paa deres nordlige
sydlig. Saaledes falder skiferen paa Sulenøernes sydside ved
Kraakevaag mod nordnordvest ind under konglomeratet. Det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
