Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOLOGI.
149
samme gjælder i Kvamshestens felt: der er nordligt fald paa
sydsiden under Kvamshesten, og mod syd paa nordsiden.
Fald-retningen er ligeledes nordlig paa sydsiden af Hornelens felt,
saaledes som det kan sees omkring Florø og Norddalsfjorden.
Konglomeratet hviler altsaa som regel paa skiferfeltet, og
denne overleining kan iagttages paa mangfoldige steder. Saaledes
ved Kraakevaag og paa Losneø og ved Leknessund paa Sulen,
i Lifjeld og Lihestens styrtning og paa sydsiden af Aafjorden
inden Lihestens felt. Ligeledes kan den iagttages i den østre
del af Kvamshesten under konglomeratvæggen fra Store
Kvamshesten og til Litlehesten. Fremdeles er denne overleining at se
paa Haastenens sydside ligesom i Høidalsfjorden, der hvor fjorden
udvider sig omtrent 3 km. vestenfor Osen. Overleiningen er
fremdeles at iagttage paa øen Kota lige nord for Florø, i
Hornelens bratte styrtning og mange flere steder.
Skiferfeltet er saaledes det normale underlag for
konglomeraterne, men disse hviler ikke altid paa skiferfeltet; thi det
indtræffer, at skiferfeltet mangler, og da hviler konglomeratet paa
grundfjeldet; andre steder indtræffer det, at en massiv bergart,
yngre end skiferne, men ældre end konglomeratet, optræder, og
da hviler konglomeratet paa disse massive bergarter.
Umiddelbart paa grundfjeldet hviler konglomeratet i Aalfoten,
saaledes som man let kan iagttage paa nordsiden af Aalfoten
mellem Jelsnes og Vik. Fjorden udvider sig ogsaa her i nogen
grad, hvor den gaar ud af konglomeratet og ind i grundfjeldet.
Grændsen mellem grundfjeldet og sandstenfeltet er fremdeles
synlig paa en lang strækning paa sydsiden af Aalfotenfjord eller
rettere udenfor mundingen af Aalfotenfjord. Grændselinjen, der
kan sees paa lang afstand fra fjorden, hæver sig fra havet
omtrent ifra det sted, hvor elvene fra Øksendalene styrter som fosser
ud i fjorden, og grændselinjen stiger her jevnt østover og er
synlig i foden af det 1242 meter høie fjeld Skjær ing erne.
Flere steder hviler konglomeratet paa massive bergarter, der
ligger imellem skiferfeltet og konglomeratet. Mærkeligt er i saa
henseende Kvamshestens felt, der i hele sin vestre del hviler paa
en syenit.
De fleste iagttagere har ment, at den under
konglomeratfelterne liggende skifer har dannet store folder, mulder eller trug,
hvori de stene og den sand, som senere fæstnede til
konglomerater og sandstene, afleiedes.
Dr. Reuscli har vist, at konglomerat- og sandstenfelterne paa
flere steder ikke hviler konformt paa de underliggende skiferlag,
men at disse er afskaarne, før de overleies af konglomeraterne.
Konglomeratet bestaar af afrundede stene af mange
forskjellige bergarter, hvilke er kittet sammen med et ofte overmaade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
