Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOLOGI.
155
ved sin petrografiske beskaffenhed fra mange andre fjelde i vort
land. Det er krystalinske skifere, ofte sædvanlige graa gneiser,
glimmerskifer, kvartsskifer, men ogsaa over store strækninger
granitiske bergarter, gammel granit og stribet granit. Store dele
af denne strækning paa Jostedalsbræens sydside omkring Fjærland,
omkring Veitestrandsvatn og omkring Jostedalen er paa nogle
karter betegnet lige ud som granit og ligesaa store dele af landet
omkring Breimsvatn og Opstrynsvatn.
I Sognefjordens ytre del indover mod Fjærland er almindelige
gneisbergarter raadende, hist og her afløst af gammel granit.
Granit har stor udbredelse i Fjærland.
I Nordfjord optræder hyppig graa gneis ofte flammet, den
saakaldte romsdalsgneis. Areimsfjeld inderst i Nordfjord mellem
Stryn og Loen bestaar af romsdalsgneis, 1000 meter mægtig i
svævende lag. Øiegneis er overmaade hyppig, saaledes fra
Blaa-fjeld forbi Lyslisæter ned til Lid i Indviken. Øiegneis og graa
gneis øverst, lys gneis, atter øiegneis over 1500 meter mægtig.
I Olden, Loen og Utviken er øiegneis overmaade udbredt fra fod
til top af de høie fjelde. Overhovedet optræder de forskjelligste
gneiser i Nordfjord, graa gneis, granitgneis, flammet gneis,
romsdalsgneis, ofte i tvilsomme lag.
Den sydøstlige eller indre del af amtet har, som før berørt,
en helt anden geologisk bygning end den midtre del.
Indenfor Vangsnes paa begge sider af fjorden, ikke langt
fra Feios og Leikanger kirker, afløses gneisen og graniten af
andre bergarter; her begynder nemlig en formation bestaaende
af glindsende skifere, lerglimmerskifere og andre mere eller mindre
omdannede bergarter, i hvilke i Sogn ingen forsteninger er fundne,
men som vistnok tilhører den siluriske formation. Over disse
lagdelte bergarter ligger en formation, som tidligere benævntes
høifjeldskvarts og skifer, men som nu tildels benævnes åen yngre
gneis eller lys kvartssit og sparagniit; saaledes er mange fjelde i
Leikanger, Sogndal og Lyster byggede: over grundfjeldet
glindsende skifere, derover kvartsitiske eller gneislignende bergarter,
saaledes Skrikfjeld i Sogndal, fjeldene sydlig for Feios, Molden
mellem Gaupnefjord og Lysterfjord; saaledes er ogsaa de store
landstrækninger, der danner Horungerne og Jotunfjeldenes
fodstykke bygget: i Lyster nemlig forholdsvis letsmuldrende skifere,
der giver god jord, f. eks. i Dale, i Fortun og flere steder;
derover kvartsitiske og gneislignende bergarter rundt omkring
Hor-ungerne, indtil disse bergarter i høiden afløses af gabbro, hvilken
bergart optræder overalt, naar fjeldene reiser sig i tinder.
Lignende bygning har fjeldene paa sine steder i Aurland,
f. eks. omkring Blaaskavl, store strækninger i Borgund herred
og omkring Tyin.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
