Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I
156 NORDRE RERGENHL’S AMT.
Paa veien nedover fra Filefjeld forbi Maristuen til Borgund
og derfra til Lærdal kommer man fra hine høitliggende
formationer — skifere med overliggende yngre gneis og kvartsskifere —
der paa selve Filefjeld ligger i svævende lag, ned paa
grundfjeldet i Borgunddalens bund.
Paa chausseen ved Vindhellen og Seltunsaasen kommer man
atter fra Borgunds dal dybere ned til bunden af den trange
Lærdal forbi klipper af øiegneis (under Vindhellen).
Ved Lysne, hvor dalen udvider sig, er et stort granitfelt med
vældige fjeldkolosser. Hønjumfjeldet tilvenstre og Lysnefjeldet
til-høire er saadanne.
Fjeldskred har ved gaarden Øvre Lysne bragt uhyre
granitblokke fra det øverste af fjeldet ned paa det flade land.
Der er to slags granit, en vakker porphyragtig gneis-granit,
snart hvid, snart rødlig, og en finkornet graa granit.
Udbredelsen af de to formationer, skiferformationen med den
overliggende formation af kvartsskifere og med gneiser er i det
hele og store fra grændsen mod Voss — hvor disse formationer
har stor udbredelse — mod nordøst over dele af Vik, Leikanger,
Hafslo, Lyster langs Lysterfjordens midtre og indre del, opigjennem
Fortundalen, og den fortsætter nordvestlig for Jotunfjeldene langs
disses fod gjennem Bæverdalen til Vaagevatn i Kristians amt;
desuden har disse bergarter betydelig udbredelse i dele af
Aurland, Lærdal, Borgund og Aardal indtil Tyin, dog hyppig afbrudt
af graniter og andre ikke lagdelte bergarter og mellem de vestlige
skiferfelter ved Sognefjorden og Lysterfjorden og de østlige fra
Aurland til Aardal ligger store strækninger med høie fjelde,
bestaaende af labradorstene og gabbroer.
Disse gabbroer begynder allerede paa Voss, hvor de har
adskillig udbredelse, danner den største del af landet paa begge
sider af Nereimsfjorden og Aurlandsfjorden, en væsentlig del af
halvøen mellem Sogndalsfjord og Sognefjord, omkring Lærdalsfjord
og Aardalsfjord, her ofte afløst af granit, og saa følger
Jotun-fjeldenes store gabbrofelt i Horungerne og de andre fjelde, som
hører til Jotunfjeldene, og dette felt fortsætter med stor
udbredelse i Kristians amt.
Disse gabbroer er af forskjellig slags; en typisk
labradorsten er bergarten i Nereimsdalen paa grændsen af Søndre Bergenhus
amt, hvis væsentligste bestanddel er labrador, og som optræder
med violette eller helt hvide farver, saa skredene nedover
fjeldsiderne er helt hvide.
I høiderne mellem Lærdal og Aurland er næsten ren
labradorsten, hvis lyse farve skinner langt fra og giver Lærdalsfjordens
klipper et eget udseende. I dybet langs kysten ligner bergarten
en hornblendegneis, men viser sig at være en kornet stribet labra-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
