Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160
NORDRE BERGENHUS AMT.
paa fjeldsiderne omkring de høieste tinder fremkommer
forsænkninger, som kaldes botner.
Botner er større, i det faste fjeld udhulede rum, der paa
siderne begrændses af en, oftest bråt, nogenlunde halvt
cylinderformet fjeldvæg, medens bunden er forholdsvis flad. Botnerne,
der hyppig optræder i stort antal i saadanne landskaber, hvor
isbræer for tiden holder til, er ofte selv leiet for isbræer. De er
hyppige i Sogn og Nordfjord i JostedaIsbræens omegn; der findes
mange af dem i Jotunfjeldene.
Det er netop i denne egn, omkring Jostedalsbræens omegn,
at oberstløitnant K. Lorange under kartlægningen af amtet først
erkjendte, at botnerne, der er saa karakteristiske i høifjeldet i
denne egn, er et resultat af bræernes virksomhed, at bræen selv
formaar at danne sit leie, idet den magter at løsbryde og
bortføre stene af sit underlag og efterhaanden at gjøre botnen saa
dyb, at isen under det nuværende klima ikke længer kan blive
liggende.
Karterne over amtet viser tydelig nok, hvad en nøiere
betragtning af naturen vil vise endnu bedre, at de høiste toppe i
amtet og specielt de, som har alpeform, i virkeligheden er rester
af krandse omkring botner.
Disse eiendommelige smaadale, som afsluttes af en bråt,
halv cylinderformet fjeldvæg, er overmaade almindelige i de
høitliggende dele af amtet.
Mellem botnerne, botnvandene og tinderne er der en nøie
sammenhæng. Botnerne er de smaadale, som fremkommer ved
de smaa isbræers arbeide. Vandet fryser i sprækker i fjeldet, og
dette er aarsagen til, at vi finder de høieste toppe søndersprængt
til ur. Men i botnerne, hvor der er isbræer, kan disse
transportere bort den løsudbrudte sten og fordyber paa den maade sit
underlag yderligere.
I de høider, hvor dette arbeide foregaar, finder vi forrevne
fjelde med takker, horn og pigge. Disse former er resultater af
frostens søndersprængen af fjeldet i høiderne. Det store antal
botner aner man ofte ikke fra dalbunden, og botnerne med sine
indsjøer skjuler sig dybt mellem tinderne. I mange af dem finder
vi moræner som levninger efter de gamle bræer.
Dimensionerne af botnerne varierer; deres bredde er i regelen
fra nogle hundrede op til nogle tusinde meter. Bredden varierer
undertiden, saaledes at botnerne ved sin aabning er noget,
undertiden meget smalere end i midten. Længden af botnerne er
nogenlunde den samme som bredden; hyppigt dog noget større, og af
og til noget mindre end bredden. De ovenfor angivne tal maa
dog ikke ansees som grændser, udover hvilke botnernes
dimensioner ikke kan vokse. Der gives botner, der er mindre end et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
