Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOLOGI.
159
Paa lignende vis maa mægtigheden af isbræen i
Aurlandsfjorden have været mindst 881 meter, eftersom dybet af
Aurlandsfjorden er 273 meter og høiden af friktionsstriber over
Aurlandsfjorden ligger 606 meter over fjorden.
Foruden ved skuringsmærker er mærkerne efter istiden
moræner paa steder, hvor bræerne ikke nu naar frem. Der er foran
de nuværende bræer smaa moræner, som viser, hvor langt disse
har naaet frem i forrige aarhundrede, men de moræner, som
er mærker efter istiden, ligger fjernt fra de moderne bræer.
Der har været en tid, da isen gik ud over de yderste øer
og afsatte de stene, den førte med sig, i havet udenfor kysten,
men saa har isstrømmene i fjordene og fjorddalene, idet de trak
sig tilbage, efterladt moræner paa forskjellige steder.
Hid hører en række moræner i forbindelse med terrasser
foran en række sjøer: Aardalsvatn, Eidsvatn, Oldenvatn, Loenvatn,
Strynsvatn og Hornindalsvatn, hvilke omtales senere.
En stor moræne ligger for enden af Risbotnvatn nordvest
for Sværefjord. Den er 20 meter høi.
Maaske ligger der paa mange steder i fjordene moræner i
form af banker paa fjordbunden.
I Fjærlandsfjorden ligeoverfor Lidal er der saaledes en banke,
som gaar tversover fjorden fra bred til bred.
Omtrent halvveis mellem Sognefjordens munding og Viksfjord
er der efter fiskernes udsagn en lignende banke.
I Nereimsfjorden er der ogsaa en lignende banke tvers over
fjorden.
Botner, fjord dale, indsjoer og fjorde. Denne landsdel er
gjennemskaaret af fjorde og fjorddale som faa andre. Landets
største fjord ligger i amtet (naar man ikke tager hensyn til
Vestfjorden i Nordland, hvis udside er begrændset af øer). Amtets
nordlige del heder fra gammel tid «Firdir», Fjordene. Den form,
som landet nu har, er, geologisk talt, ikke gammel, ligesom i det
hele landskaber, hvor elvene gaar i fosser og stryk, og hvor der
er bratte sider med skred og ur, har faaet sin form i nyere tid;
thi de naturens kræfter, som med et populært udtryk kaldes
tidens tand og som i geologien kaldes de jevnlæggende kræfter,
de søger at udjevne alle uregelmæssigheder i dalbundene og at
gjøre elveleierne saa flade som muligt.
Landet har faaet sin nuværende form med lange fjorde og
med dybe sjøer under istiden; disse render eller trug i det faste fjeld
er et resultat af isbræernes arbeide paa underlaget i den tid, da
isen dækkede den største del af amtet.
Ogsaa de smaa moderne bræer, der ligger i høifjeldet, har
tildannet og tildanner nu fremdeles sit underlag saaledes, at der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
