Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1H2
NOKDRE BEKGKNHUS AMT.
ingenlunde udløber for et ovenfor liggende sne- og isdækket plateau;
men den ligger her i botnen aldeles isoleret og næres
umiddelbart af nedslaget, som samler sig i botnen. Dette forhold
er for saavidt interessant, som det viser, at der til
vedligeholdelsen af en virkelig isbræ ikke nødvendigvis udfordres et
stort oplag af is i høiderne, hvorfra bræen næres. En isbræ
kan i Jostedalsbræens omegn i høider over 1000 meter under
gunstige omstændigheder vedligeholdes ved den sne, som vinter,
vaar og høst, og vel undertiden om sommeren falder paa den.
Den sne, som falder i botnerne, er i saare ringe grad udsat
for at tø; høie vægge omkring botnen slipper kun sjelden
solens straaler ned, saa meget mindre, naar botnens aabning,
hvad der særdeles hyppig er tilfældet, vender mod nord, og
formen egner sig i høi grad til at samle sne, som kommer med
vind, det være fra himmelen eller fra nærliggende snedækte
marker.
I høi grad eiendommelig er selve fjeldets ryg. Era kammen
af Taagga styrter det sig paa den ene side bråt ned i Gunvor
dalen, saa den snedækte kam eller skillevæg mellem botnen og dalen
paa sine steder øverst oppe er saa smal, at man kan sidde tvers
over den og samtidig se omtrent 1000 meter ned i begge dalene
paa en gang. Taagga bestaar dels af granit og stribet granit,
dels af forskjellige gneislignende, krystalinske skifere.
En betragtning af formen af de høieste fjelde i Horungerne
og omgivelser viser, at de her optrædende rygge kun er dele af
krandse omkring botner, saa botndannelsen er i høiderne alminde
lig, ja man kan sige, at hvor der forekommer smaa isoleret
liggende bræer, der er der altid botner.
Naar botnerne faar større dimensioner, eller hvis deres længde
bliver stor i forhold til deres bredde, saa gaar de over til at
blive dale, men de bevarer ofte botnformen i den øvre del, idet
dalen ender i en <tcul de sac», saaledes at man ved at følge den
forholdsvis jevnt skraanende dalbund opover, omsider naar frem
til et sted, hvor videre fremtrængen vanskeliggjøres eller hindres
ved bratte fjeldvægge, der paa en gang tverstandser dalen; ogsaa
denne øvre del af dalen kaldes en botn. Denne sidste art af
botner, der altsaa danner afslutningen af dale, kunde man kalde
dalbotner, og dale, der ender i deslige dalbotner, kunde kaldes
sækkedale.
Mange af disse sækkedale er nu uden bræer, og undertiden
kan man forfølge flere trin i daldannelsen saaledes, at den ene
sækkedal ligger over den anden. Gaar man fra Fjærlandsfjorden
op til Bjaastad langs sæterdalen helt op til Bjaastadbræen, har
man 4 forskjellige dalniveauer eller niveauer i dalbunden.
Berge—Bjaastaddalen er laveste daltrin, Bjaastad sæterdal er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
